7. juni 2020
Restaurant BRØL ved siden af Spar-købmanden på Helsingevej 153 på »Sandet« er sat til salg hos Nordicals Erhvervsmæglere.    Foto: NJL
gallery icon

Se billedserie

Restaurant BRØL ved siden af Spar-købmanden på Helsingevej 153 på »Sandet« er sat til salg hos Nordicals Erhvervsmæglere. Foto: NJL
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Film-brødre har sat restaurant til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Film-brødre har sat restaurant til salg
Halsnæs - 08. januar 2020 kl. 17:23
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De tre filmbrødre Mehdi, Misam og Milad Avaz har sat deres restaurant »Brøl« på Sandet ved siden af Karsemosekøbmanden på Helsingevej til salg.

Restauranten åbnede i maj 2018 og har altså været drevet af brødrene i lidt over halvandet år, i øjeblikket er den lukket for vinteren.

- Vi har alt for meget at lave med filmprojekter til at vi kan være der. Det er ellers kørt fint, men det er bedre hvis en anden kan tage over og være der 100 procent, siger Misam Avaz, der primært står for økonomien.

Derfor har man valgt at sætte restauranten, der åbnede hvor familien i mange år havde bagerbutik, til salg. På hjemmesiden står der ellers, at man blot har vinterlukket og åbner igen til marts.

- Det kan også godt være, at vi gør det. Det er til den tid, der begynder at komme folk igen, siger Misam Avaz og holder altså en dør åben for en fortsat drift af Brøl i brødrenes regi, hvis ikke et salg skulle falde på plads indenfor de nærmeste måneder.

De tre Avaz-brødre er vokset op i Tisvilde og Helsinge og fik stor succés med deres debutfilm »Mens vi lever,« der blev lavet på et lille budget, men med kendte skuespillere. Senest har de lavet filmen »Kollision« med Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne. Den fik premiere sidste år, og aktuelt arbejder de med optagelser til en ny tv-serie - en spændingsserie med arbejdstitlen »Grow«. Kort før jul blev nogle af de dramatiske scener optaget på Vestergade i Helsinge.

Brøl var tænkt som en fælles base for brødrene og et afslapningsprojekt, men de må erkende at det er svært at kombinere med deres filmvirksomhed, der også breder sig til projekter i udlandet, så de ikke kan være omkring restauranten den nødvendige tid.

Restauranten er sat til salg hos Nordicals Erhvervsmæglere i Hillerød til en kontantpris på 3,3 mio. kr.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?