26. april 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Feriepartner vil støtte lokale ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feriepartner vil støtte lokale ideer
Halsnæs - 11. januar 2019 kl. 12:47
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da borgerne i Liseleje i 2018 udviklede en mobilsauna, skete det blandt andet med støtte og midler fra Feriepartner Liselejes Oplevelsespulje. Hvert år deler Feriepartner en million kroner ud til lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder gennem 27 lokale puljer - en for hvert bureau i Danmarks ferieområder. Pengene går til at udvikle gode oplevelser lokalt, og nu nærmer ansøgningsfristen sig for puljen til 2019.

- Alle med en god ide eller aktivitet, der skaber værdi i området omkring Asserbo, Liseleje og Tisvilde for lokale og turister, kan søge midler, siger Christina Rolsted, daglig leder af Feriepartner Liseleje.

Sidste år gik puljen til at starte en mobilsauna i Liseleje.

- Den kan vi se både fastboende og for eksempel børn på Ocean Rescue Camp har glæde af, siger Christina Rolsted.

I år skal der deles 15.000 kroner ud og indtil videre har Feriepartner Liseleje ikke modtaget én eneste ansøgning.

- Vinderchancerne er bedre end i Lotto, så kom endelig med jeres ansøgninger, siger Christina Rolsted og gør det klart, at der ikke bliver rynket på næsen over nogle ideer.

Der er ikke nogen færdig opskrift på en god, lokal oplevelse eller aktivitet, så det er på til de lokale ildsjæle og foreninger til at udvikle og drive dem.

- Sidste år var der både hos os og andre feriepartnere et blandet udvalg af ansøgninger. Alt fra børneteater til vandreture, så alle bolde er i spil, siger hun.

Alle de udvalgte lokale ideer er samtidig i spil til at modtage årets FeriepartnerPrisen, der hædrer de tre bedste initiativer landet over.

Ansøgningsfristen er 1. februar i år. Du skal udfylde et Feriepartner-ansøgningsskema, som du enten mailer til oplevelsespulje@feriepartner.dk eller afleverer på det lokale Feriepartner-bureau.

I marts annonceres de projekter, Feriepartner har valgt at støtte.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede