16. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvel til ekstra hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvel til ekstra hænder
Halsnæs - 25. maj 2020 kl. 04:39
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at komme godt i gennem coronakrisen måtte Halsnæs Kommune finde omkring 70 par hænder ekstra til at hjælpe med blandt andet rengøring af kommunale ejendomme og pasning af kommunens ældste og yngste borgere på plejecentre og dagtilbud. Men i takt med, at myndighederne slækker på restriktioner og retningslinjer for håndtering af coronavirus, er kommunen ved at vende tilbage til normale tilstande. Det betyder, at der skal vinkes farvel til de nye medarbejdere igen.

- Planen er, at vi skal tilbage til almindelig normering. Nu skal vi lige se, hvordan verden ser ud, når vi for alvor åbner mere op, men vi er begyndt at kigge på at sige folk op. Vi har ikke brug for nær så mange mennesker mere, siger Anders Mørk Hansen, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune.

Særligt børne- ungeområdet og afdelingen, der tager sig af rengøring og kommunale ejendomme har haft en ekstra behov for hjælp for at håndtere den ekstraordinære situation. Omkring tyve personer er blevet internt omrokeret, mens resten af medarbejderne blev ansat i på fuld- eller deltid. Det viser kommunens egne tal. Det drejer sig blandt andet om HR-medarbejdere og bibliotekarer, som har hjulpet til idagtilbud, og kantinefolk fra rådhuset som har været udlånt til genoptræningscentret Aktiviteten i Hundested.

Halsnæs Kommune har indtil videre opgjort merudgifterne som følge af Covid-19 til 30,9 mio. kr. Det tal skal dog tages med forbehold og kan fortsat stige.

- Regeringen har meldt ud, at kommunerne bliver kompenseret, men at vi ikke 1:1 får dækket udgifterne. I stedet får vi en andel af en fælles pulje, og så må vi se, om vi får de egentlige udgifter dækket, siger Anders Mørk Hansen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?