20. august 2018
Onsdag samlede nordsjællandske fagforeninger 800 deltagere til demonstration på Axeltorv i Helsingør. I Halsnæs trommer fagforeninger deres medlemmer sammen fredag. Foto: Hans Jørgen Johansen
Onsdag samlede nordsjællandske fagforeninger 800 deltagere til demonstration på Axeltorv i Helsingør. I Halsnæs trommer fagforeninger deres medlemmer sammen fredag. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fagforeninger i fælles fodslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagforeninger i fælles fodslag
Halsnæs - 20. april 2018 kl. 10:27
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

10 faglige organisationer i Halsnæs - DSR, FOA, DLF, 3F, SL, AC, DJØF, HK, BUPL samt Kost og Ernæring - samler i dag deres konflikttruede medlemmer til en fælles »fredagsbar« på plænen ved rådhuset i Frederiksværk.

Arrangementet byder på musik, taler og mad og skal vise, at medlemmerne står skulder ved skulder gennem de langstrakte forhandlinger om nye overenskomster for statsligt, regionalt og kommunalt ansatte. Budskabet er, at de ønsker en løsning for alle.

- Det er ikke første gang, at fagforeningerne står sammen, men det er nok første gang, at vi siger, at der skal være en samlet løsning. Vi går ind sammen og ud sammen under mottoerne »Skulder Ved Skulder« og »En Løsning For Alle. Det, synes jeg, er rigtig positivt, siger Michael Bie Andersen, kredsformand for Gribskov - Halsnæs Lærerkreds.

- Det, at vi gør det sammen, trækker mod fælles løsning for alle. Havde vi ikke vist solidaritet, så havde vi været kørt over, en for en, som lærerne blev det i 2013. Det er helt nødvendigt, at vi står sammen.

Baggrunden for det fælles fredagsmøde er de strandede overenskomstforhandlinger for kommunalt, regionalt og statsligt ansatte. Forhandlingerne har stået på længe og har indtil videre kun resulteret i et strejkevarsel fra fagforeninger og et modsvar fra arbejdsgiverne i form af et lockoutvarsel.

Fornylig måtte forligsmanden Mette Christensen for anden gang udskyde den varslede storkonflikt i 14 dage.

Det er især tre knaster, som har delt vandene: Lønstigningen de kommende år, lærernes arbejdstid og retten til at beholde den betalte frokostpause.

- Et af de springende punkter er en forhandlet arbejdstidsaftale. Det kan godt være, at der bliver gjort meget ud af, at det handler om lærernes aftale, men jeg ser det som noget, der vedrører alle. Der er ingen andre, der ønsker at arbejde uden forhandlede arbejdstidsregler, og det har lærerne gjort de sidste 5 år, siger Michael Bie Andersen.

Indtil videre ligger det fast, at Elise Bergman, formand for BUPL(Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, Mette Sofie Haulrich, kredsnæstformand hos Dansk Sygeplejeråd(DSR) og Alice Linning, formand for Ernæringsforbundet er blandt talerne ved arrangementet i Frederiksværk.

Også flere lokale politikere har angiveligt tænkt sig at kigge forbi.

Arrangementet er planlagt til at vare fra kl. 16 til 19.00.

Der vil være gratis pølser og sodavand og øl til »konfliktvenlige« priser.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk