10. april 2020
Overfartsleder Bo Andersen på kommandobroen på MS Isefjord.  Færgenfarten mærker også Corona-krisen.                       Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Overfartsleder Bo Andersen på kommandobroen på MS Isefjord. Færgenfarten mærker også Corona-krisen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færgefart hårdt presset af Corona-virus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færgefart hårdt presset af Corona-virus
Halsnæs - 19. marts 2020 kl. 15:16
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hundested Rørvig Færgefart er også hårdt ramt af Corona-udbruddet, men holder indtil videre færgefarten åben.

Ifølge overfartsleder Bo Andersen, så skal færgefarten vurdere den fortsatte drift i forhold til dels deres forpligtelse over for pendlere og øvrige passagerer, risici og ansvaret over for selskabets ansatte og ikke mindst rederiets økonomi. Særligt hvad det sidste angår, er krisen mærkbar for rederiet.

- Vi er ramt af en nedgang i trafikindtægterne på mellem 65 og 70 procent i forhold til sidste år. Det fordrer selvsagt et pænt dagligt underskud, men vi har heldigvis været begunstiget af et par gode år i 2018 og 2019, og vi har således lidt at tære af. Rigtig mange firmaer vil få problemer med likviditeten, hvilket vi også ser kan blive vores største udfordring, hvis krisen bliver lang, siger han og fortsætter:

- Heldigvis er vi stadig i lavsæsonen og vores bekymringer går mere på om højsæsonen kommer i fare. Gør den det, så har vi et helt andet set up at skulle forholde os til.

For at begrænse smittefaren på færgeoverfarten har rederiet sat en række initiativer i gang.

- I hovedtræk handler det om at holde distance mellem passagerer og medarbejdere. Vi desinficerer vores automater, håndtag, vandhaner med videre, og så prøver vi at holde så god en hygiejne som vi nu kan. Da vores færger har åbne vogndæk må man lovmæssigt blive i bilen under hele overfarten, og samtidig anbefaler vi, at man sidder med god afstand i salonen, og så opfordrer vi til at man opholder sig i det fri, hvis vejret tillader det, siger han.