22. oktober 2018
Den lukkede hal skal igen kunne tages i brug af elever og fritidsbrugere. Byrådet har besluttet at afsætte penge.                               Foto: Niels J. Larsen
Den lukkede hal skal igen kunne tages i brug af elever og fritidsbrugere. Byrådet har besluttet at afsætte penge. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enghavehallen i gang igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enghavehallen i gang igen
Opdateret 17. juli 2018 kl. 09:00
Halsnæs - 17. juli 2018 kl. 05:43
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet har besluttet at afsætte penge, så den lukkede Enghavehal kan blive taget i brug igen af eleverne på Frederiksværk Skole og fritidsbrugere.

Hallen har været lukket siden der i starten af 2017 blev konstateret skimmelsvamp i idrætshallen. Alle aktiviteter blev flyttet til andre lokaliteter. Det er formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud Helge Friis (S), der har bedt administrationen undersøgte muligheden for at anvende hallen igen. Særlig set i lyset af, at udearealerne til idrætsaktiviteter vil blive indskrænket, når man går i gang med at bygge den ny skole, der skal ligge på det nuværende idrætsareal.

Ved at forbedre indeklimaet i idrætshallen mener man det er muligt at opretholde idrætsaktiviteter for skolens elever. Det er beregnet til at ville koste 100.000 kr. plus yderligere 35.000 kr. til afledt drift til analyse og prøvetagning, yderligere rengøring samt øget drift af ventilationsanlæg. Afledt drift finansieres af budgettet til ejendomsvedligehold.

Helge Friis bemærkede på byrådsmødet, at det havde været en stor udfordring for skolen, siden skimmelsvampen blev opdaget, at skulle transportere eleverne til idræt andre steder, og at problemet ville blive endnu større, når udearealerne forsvinder i forbindelse med byggeriet af den ny skole. Han mente derfor, at den midlertidige løsning, der er lagt op til nu, vil vise sig at være pengene værd, selv om man ikke helt kan garantere at projektet lykkes, så koncentrationen af skimmelsvamp kommer ned på et acceptabelt niveau, hvor ophold i hallen er tilladt.

Der var alligevel fuld opbakning fra det øvrige byråd til forslaget.

Kommunens ejendomscenter vil nu arbejde sammen med en ekstern rådgiver på en løsning med forsegling af hallen, så skimmelsvampen ikke vil være at finde i store koncentrationer i opholdsarealerne. I praksis forsegles den åbne fuge langs idrætsgulvets kant, hvor der i øjeblikket er fri passage til krybekælderen under gulvet. Herudover øges udluftningen fra krybekælderen, hvor skimmelsvampen er konstateret, og den konstante udluftning af opholdsarealerne fortsætter som hidtil.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk