19. juni 2019
Lynæs vil summe til lands, til vands og i luften den kommende weekend med bl.a. kitesurfing, kapsejlads og isbade.
Lynæs vil summe til lands, til vands og i luften den kommende weekend med bl.a. kitesurfing, kapsejlads og isbade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En våd weekend i vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En våd weekend i vente
Halsnæs - 23. maj 2019 kl. 13:17
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var med ambitionerne om at gøre Lynæs til et vandsportsmekka, at en række foreninger på Lynæs Havn og Halsnæs Kommune i 2017 gik sammen om at søsætte vandsportsfestivalen Lyn-X Open. Siden har de holdt skruen i vandet, og i år er der for tredje gang en våd weekend i vente i Lynæs med aktiviteter i, under og på vandet.

Festivalen starter allerede fredag med blandt andet travaljeløb med deltagelse fra en række nordsjællandske hold og med 2. ud af fem stop ved DM i kitesurfing, hvor Danmarks bedste kitesurfere dyster i kategorierne freestyle og Big Air.

I weekenden bliver der for alvor mulighed for de store og små vandhunde til at se på eller selv forsøge sig med et væld af aktiviteter på havnen - både til dem der er til sejlbåde og dem med hang til hestekræfter; dem der vil ro i kajak eller padle på sub boards og dem, der hellere vil ride på bølgerne. Både lørdag og søndag kan man lære at windsurfe, kitesurfe, ro kajak eller sejle prøveture i optimistjoller

Lynæs sætter med andre ord barren rigtig højt for at vise alt det frem, som havnen, og vandet omkring, kan tilbyde af oplevelser.

Resten af det omfattende program, som byder på alt fra krabbefiskeri til aquazumba, kan ses på lyn-x.dk.

Årets Lyn-X Open falder i år sammen med, at der er sæsonåbning i Sejlsportsligaens 1. division, og får første gang kan vandsportsfestivalen og Lynæs Sejl- og Kajakklub byde på en benhård kapsejlads. Første sejlads starter klokken 10, og så skal der lørdag og søndag afvikles hele 36 sejladser.

Sejlsportsligaen er for sejlsport, hvad Superligaen er for fodbold. Klubberne kæmper om en podieplads i Danmarksmesterskabet for klubhold, som også er adgangsbillet til SAILING Champions League. Det foregår ved fire sejlstævner forskellige steder i landet.

Både VisitNordsjælland og Feriepartner Liseleje er gået aktivt ind i stævnet, fordi den slags aktiviteter bidrager til at vise byen frem for potentielle gæster og turister. Det er også noget kommunen hilser velkommen. Med til at åbne ligastævnet og fortælle, hvorfor kommunen støtter projektet, kommer Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen(S). Han åbner stævnet den 25. maj klokken 9.00 ved klubhuset.

Ifølge Lynæs Badeklub ikke har været isvinter i år og muligheden for at isbade har derfor ikke været til stede. Det vil badeklubben dog råde bod på til Lyn-X Open. Her inviterer de til at få det kolde gys, selvom kalenderen skriver maj.

Fredag den 24. maj vil der blive stillet et vildmarks-bad op ved badehuset, der vil blive fyldt op med is til den dejligste grødis. Derefter vil man kunne komme i sauna med gus. Havbadet er også åbent.

Arrangørerne håber desuden at lokke så mange som muligt med i vandet lørdag, når der afholdes Den Store Badedag klokken 11.

Rekorden er 77 personer i vandet, og den skal slås i år.

Der vil være præmie til den bedste udklædning. Dommer er Hans Schwennesen, tidligere borgmester i Hundested.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede