27. juli 2021
Steen 'Hoki' Andersen har Hundested flaget med overalt hvor Danmark spiller - i Europa mangler han kun besøg i Moldavien, Hviderusland og Andorra
Steen 'Hoki' Andersen har Hundested flaget med overalt hvor Danmark spiller - i Europa mangler han kun besøg i Moldavien, Hviderusland og Andorra
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-feber: I aften går det løs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-feber: I aften går det løs

Steen 'Hoki' Andersen har selvfølgelig Hundested-flaget med i Parken

Halsnæs - 12. juni 2021 kl. 06:16
Af Thomas Quvang

"Jeg har misset tre landskamp gennem de seneste mange år, en træningskamp mod Tyskland på Brøndby Stadion i 2017, og så to træningskampe, begge i Ungarn for år tilbage".

En fodboldsnak med Steen 'Hoki' Andersen den kan godt tage sin tid, for 'Hoki' fra Hundested han må være den mest stabile Roligan i kongeriget. Selv har han ikke tal på hvor mange landskampe han har set, men som han selv formulerer det: "det er godt nok mange".

Verden rundt

Og når Steen 'Hoki' Andersen er på plads i rødt og hvidt, så har han en fast følgesvend som er lige så sikker som tandbørsten i toilettasken - Dannebrog med 'Hundested' skrevet på langs:

"Det er et flag med masser af historie. Første gang det var med var ved EM i 1984 og siden har det været med hver gang", fortæller 'Hoki-Steen' der remser op af eksotiske steder rundt om i verden:

"Kazakhstan, hvor vi blot var fire danske tilskuere, Armenien som er et af de skønneste steder i Europa. Det har været med til VM i Sydafrika og selvfølgelig var det også med i Rusland da der var VM-slutrunde i 2018.

Så skal man ikke glemme VM i Japan og Sydkorea, det var der Jesper Grønkjær gav 'high-fives' da vi i 1/8-finalen mødte England og Hundested-flaget var placeret midt imellem alle de engelske flag bag det ene mål. Det var et fantastisk syn, og det syntes Grønkjær tilsyneladende også", siger Steen Andersen, der selvfølgelig også ved med i Sverige i 1992:

"Det foregik på krykker for mit vedkommende, jeg havde ødelagt mit korsbånd i en træningskamp mod Frederiksværk, men afsted det skulle jeg og jeg kan kun sige, at EM i 92 var helt ubeskrivelig".

Stjålet to gange

Netop et flag som Hundested-flaget er en yndet souvenir eller samlerobjekt blandt fodboldfans world-wide, og det er da også hændt et par gange, at flaget har været forsvundet efter sidste fløjt af en landskamp:

"To gange har jeg været udsat for at flaget er blevet stjålet, men begge gange har jeg fået det igen. Den ene gang til en landskamp i Litauen og den anden efter en landskamp i Tjekkiet. Begge gange har ordensmagten det pågældende sted fået fat i synderne og givet mig flaget tilbage", fortæller Steen Andersen.

På plads i Parken

Nu gælder det så EM på hjemmebanen, og det er med 'Hoki-Steen' og Dannebrog med på lægterne til de tre indledende kampe i Parken.

"Jeg er så heldig at have billet til de tre kampe, men en selvfølge er det nu ikke i disse covid-tider. Jeg har bestilt billetter på lige fod med alle andre roligans, men det er klart, at mine loyalitetspoint hos DBU kommer mig tilgode", forklarer Steen, der selvfølgelig sætter kurs mod Amsterdam eller Sevilla, såfremt Danmark spiller sig videre fra de indledende gruppekampe i København.

United-fan

Og hvis man nu tror, at det 'kun' er det danske landshold der fanger interessen hos Hoki-Steen, så må man tro helt om. Steen er vel det man bedst kan betegne som universal fodboldfan:

"Hvad skal jeg sige, jeg har set to VM-finaler live, jeg har set adskillige Champions League finaler på stadion, og så følger jeg jo Manchester United i England, hvis jeg siger jeg har været på Old Trafford omkring 400 gange er det ikke ramt helt ved siden af", slutter Steen 'Hoki'Andersen, der når han ikke er afsted til bold i udlandet arbejder som service-assistent på Hillerød Sygehus og når han ellers er hjemme, følger sit favorithold herhjemme - Hundested - i tykt og tyndt.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?