20. oktober 2021
Både Thue Lundgaard(tv.) og Walter Christophersen er utilfredse med den købsaftale, som Halsnæs Kommune har lavet med Hundested Havn. Partierne har stemt i mod aftalen, fordi den forgylder havnen. Fotos: kdd // Allan Nørregaard
Både Thue Lundgaard(tv.) og Walter Christophersen er utilfredse med den købsaftale, som Halsnæs Kommune har lavet med Hundested Havn. Partierne har stemt i mod aftalen, fordi den forgylder havnen. Fotos: kdd // Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL og DF med kritik af Nordmole-aftale: Forgylder havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL og DF med kritik af Nordmole-aftale: Forgylder havnen
Halsnæs - 06. januar 2021 kl. 04:30
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Smilene var brede hos havnefoged Søren Brink og bestyrelsesformand for Hundested Havn, Børge Larsen, da det tirsdag formiddag blev officielt, at Halsnæs Kommune køber en del af Nordmolen af havnen. Spørger man Enhedlisten og Dansk Folkeparti, så har de to havnefolk også god grund til at være glade. Byrådsmedlemmer fra de to partier mener nemlig, at købsafalen forgylder havnen i så høj grad, at partierne valgte at stemme i mod købsaftalen.

arrow Læs også: Nordmolen: Kommunen betaler 17,5 millioner

- Der er en masse forhold i den købsaftale, som er umanerlig lukrative i forhold til en privat havn. Den forgylder simpelthen havnen alt for meget, siger Thue Lundgaard, byrådsmedlem for Enhedslsten.

Han lægger ikke skjul på, at Enhedslisten er for, at Nordmolen bliver købt tilbage. Partiet ønsker området på kommunale hænder og har været blandt de mest højlydte kritiske røster i forhold til et boligbyggeri på havneområdet.

- Men selve processen, prisen og den lukrative aftale, der tilgodeser havnen, er sammenholdt for meget til at vi kan stemme for, siger Thue Lundgaard.

Købsaftalen blev politisk vedtaget i december på et ekstraordinært, lukket byrådsmøde, som blev holdt på Skype, hvor Socialdemokratiet, Venstre og SF - i alt 18 byrådsmedlemmer stemte for - mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte i mod. I en mindretalsudtalelse gjorde Dansk Folkeparti det klart, at »det private foretagende Hundested Havn på urimelig vis bliver økonomisk begunstiget af offentlige midler«. Det uddyber Walter Christophersen(DF), byrådsmedlem gerne.

- I modsætning til et privatkapitalistisk boligbyggeri har havnen ingen risici forbundet med købsaftalen her. Til gengæld har de fået forkøbsret på området, får brugsret over parkeringen og beholder mulighederne åbne for at udvikle havnen. De kan grine hele vejen til banken, og jeg kan da godt forstå, at de har bidt til bolle, siger Walther Christophersen.

Havnen forpligter sig i aftalen til at nedrive flere bygninger, og vedligeholde dele af området, men får til gengæld brugsret over 2.000 kvadratmeter af det solgte areal, som skal udlægges til parkering - formentlig mod betaling.

Halsnæs Kommune har betalt 17.5 million kroner for 10.004 kvadratmeter på havnen. Partierne mener, at købsprisen er alt for høj - ikke mindst set i lyset af, at kommunen selv solgte en del af Nordmolen for 2,5 million kroner i 2015.

Det er nu planen, at området skal bruges til Arktisk Center.

arrow Byrådet har godkendt køb af Nordmolen
29. december 2020 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:06
Rejser du til udlandet i år?