24. oktober 2020
Buslinje 326 skal formentlig snart køre langs Strandvejen og vil så ikke betjene Karlsgave. Enhedslisten har til budgetforhandlingerne stillet forslag om en ny bybus, der skal betjene  Vinderød og Karlsgave.                                                                                                                                                           Foto: Niels J.  Larsen
Buslinje 326 skal formentlig snart køre langs Strandvejen og vil så ikke betjene Karlsgave. Enhedslisten har til budgetforhandlingerne stillet forslag om en ny bybus, der skal betjene Vinderød og Karlsgave. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EL: Bybussen skal tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EL: Bybussen skal tilbage
Halsnæs - 29. september 2020 kl. 10:30
Af Niels Jørgen Larsen

- I dag koster det 76 kroner med Flextrafik, hvis en beboer på Tinsoldaten i Vinderød skal ned i byen og handle. Der er brug for en bedre løsning.

Det siger byrådsmedlem for Enhedslisten Thue Lundgaard om partiets forslag til de igangværende budgetforhandlinger om at få en bybus i Frederiksværk, der dækker Dybendal og Karlsgaveområdet.

- Ved busomlægningen sidste år var der områder, der mistede en bus. Man skal ikke være bange for at lave noget om, hvis man har kvajet sig, siger Thue Lundgaard, der selv var med til at beslutte busomlægningen, der også var et kritikpunkt fra flere borgere op til budgetforhandlingerne sidste år, hvor ændringerne var vedtaget kort forinden.

Enhedslisten ønsker en bus, der kører fra Dybendal mod Frederiksværk via Skovbakken til centrum og herfra til Skovfogedlodden, Karlsgave og retur.

- Den skal køre så tit som muligt, gerne seks daglige afgange, siger Thue Lundgaard, der må den måde vil sikre at borgere uden bil kan handle, komme til aktiviteter i Paraplyen eller til læge som eksempler.

Han skønner at det vil koste et par mio. kr. årligt at oprette buslinjen, som hvis forslaget kan samle flertal, skal indsendes som trafikbestilling og kan få virkning fra næste sommer.

- Kommer bybussen, skal vi også se om den bliver brugt, så det vil være et forsøgsordning over et par år, hvor vi må opfordre til at bruge den, siger Thue Lundgaard og håber samtidig at det til den tid ser bedre ud i forhold til Corona-situationen, der i dag afholder en del fra at bruge den kollektive trafik.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?