17. oktober 2019
475855378-3800x3800ma
Foto: SchottiU /Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drøfter skattely i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drøfter skattely i byrådet
Halsnæs - 25. april 2019 kl. 10:10
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byrådet i Halsnæs skal på mødet torsdag 25. april tage stilling til om man vil være skattelyfri kommune. Det er det socialdemokratiske byrådsmedlem Henrik Tolstrup, der har anmodet om at få punkt på byrådets dagsorden.

Henrik Tolstrup foreslår, at kommunen tilslutter sig og underskriver IBIS/Oxfams »Charter for Skattelyfri Kommune«, således at Halsnæs Kommune snarest muligt kan figurere blandt de kommuner, som går forrest i kampen mod skattely. Han anfører at kommunerne, der hvert år køber ind for 87 mia. kr. hos private virksomheder, har et særligt ansvar for at bekæmpe skattely, fordi kommunerne selv er finansieret via skatten.

»Det er skatteydernes penge som bruges til at betale kommunens leverandører med. De penge skal ikke gå via skumle skuffeselskaber ned i lommerne på virksomheder, der tager fra det danske samfund uden at give noget igen. Skattely går også ud over alle de virksomheder, der opfører sig ordentligt og betaler deres fair andel til fællesskabet. De små, lokale virksomheder i Frederiksværk og på Halsnæs, bliver udsat for uretfærdig konkurrence, når de byder ind på velfærdsopgaver eller andre serviceopgaver ude i kommunerne. Det skyldes, at mange store internationale virksomheder kan tilbyde en lavere pris på opgaverne, fordi de sparer skatten. Det er ikke fair,« skriver Henrik Tolstrup i sin begrundelse for forslaget.

Næstved var først
Oxfam IBIS er den danske del af Oxfam - en af verdens største udviklingsorganisationer. Oxfam IBIS har etableret gruppen »Kære Kommune on Tour«, som gæstede Halsnæs til et møde den 21. februar i år på Frederiksværk Bibliotek.

Næstved blev i maj sidste år Danmarks første skattelyfri kommune, da byrådet her besluttede sig for at tilslutte sig chartret. Siden har en række kommuner, heriblandt landets største Københavns kommune, tilsluttet sig. Andre er bl.a. Roskilde og Odsherred.

- Det er fantastisk, at kommunerne udviser handlekraft og går foran i kampen mod skattely, siger Stine Bang, der er kampagneleder i Oxfam IBIS.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede