22. september 2018
59 udstillere viser frem i de tre vejrbidte bådhaller på Hundested Havn, hvor Beddingen holder til. 		               Fotos: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

59 udstillere viser frem i de tre vejrbidte bådhaller på Hundested Havn, hvor Beddingen holder til. Fotos: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er bid i Beddingen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er bid i Beddingen
Halsnæs - 09. juni 2018 kl. 07:42
Af Kasper D. Dønbo og Niels J. Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg bliver altid så glad og i godt humør, når jeg skal til Hundested. Her er virkelig udrettet noget ved havnen.

Sådan siger en af de mange stadeholdere få timer efter åbningen af femte udgave af kunsthåndværkermessen Beddingen, Sten Clod Poulsen, mens han er i gang med færdiggørelsen af sin hidtil største træfigur - meget passende til Hundested havn en hval på godt en meters længde.

Sten Clod Poulsen, poulsenwoodwork, har taget turen fra Slagelse og er med i Hundested for tredje år. Og Træmanden fra Slagelse, som han kalder sig, nyder at være her af flere årsager.

- Gæsterne her er indstillet på at købe, de har en kritisk sans og vil gerne betale for ordentligt håndværk, siger han og kalder Beddingen for det vigtigste punkt i hans årskalender.

Hvalen, som han er ved at færdiggøre, kan erhverves for 27.500 kr., men han har også arbejdet på den i et halvt år. En rokke kan købes for 14.000 kr., men Sten Clod Poulsen har også mindre værker med til salg. Han foretrækker at kunne stå og arbejde, når han er på udstillinger og messer som Beddingen.

- Jeg kan ikke sidde stille på en stol og vente på, at kunderne beslutter sig. Så bliver jeg rastløs, sier han.

59 professionelle udstillede er med på årets udgave af Beddingen, der har åbent lørdag kl.10-18 og søndag kl.10-16. Blandt de lokale er selvfølgelig idékvinden og koordinator bag det hele Mette Bentzen.

Hun er at finde i den ene af de tre vejrbidte bådhaller, hvor udstillerne holder til. Den lokale møbelsnedker synes lille, som hun står lige under den seneste skulptur fra Egeværk, Orbit.

En kæmpe trætrækugle med en diameter på næsten to meter.

- Den har taget en måned at lavet og blev først færdig aftenen inden, vi åbnede, siger Mette Bentzen og afslører, at Egeværk allerede har planer for Orbit. Den skal formentlig på udstilling i USA.

- Selvom den var udfordrende kan vi slet ikke lade vær, og vi er allerede i gang med en mere, siger Mette Bentzen.

Hun glæder sig over, at der allerede på Beddingens første dag, fredag, var mange folk at finde i de tre haller.

- Vi kan mærke, at vi efter fem år har slået os fast. Her kommer stadig nye ansigter, men også mange gengangere.

- I år har vi promoveret os som Håndværkets Havn, og det føler vi er meget rammende, som vi står her på Beddingen i de gamle haller med vores kunsthåndværk, siger Mette Bentzen.

Lørdag og søndag kan gæsterne se frem til et nyt initiativ, hvor kunsthåndværkere live på scenen demonstrerer deres håndelag - en hyldest til processen bag kunsthåndværket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk