15. april 2021
Korset på Præstegårdsbakken er blevet fornyet adskillige gange - f.eks. i 1936, i 1958 og senest i 1986. Arkivfoto: Ivan Jakobsens
Korset på Præstegårdsbakken er blevet fornyet adskillige gange - f.eks. i 1936, i 1958 og senest i 1986. Arkivfoto: Ivan Jakobsens
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den ældste beretning om præsten, der blev myrdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ældste beretning om præsten, der blev myrdet

"Ikke langt fra Winderøds Kierke findes beliggende én Bakke, kaldet Præste Kors Backen," skrev en sognepræst i 1772

Halsnæs - 03. april 2021 kl. 06:37
Af Kim Larsen

I Halsnæs Avis 10. marts 2021 omtalte vi i artiklen "Præstekorset er i forfald" et par af de sagn, der florerer om den voldsomme hændelse, som skulle være foregået i 1536 mod præsten fra Vinderød Kirke.

I det nyeste nummer af Prøven (medlemsblad for Frederiksværkegnens Lokalhistoriske Forening) er gengivet en artiklel fra 1959, skrevet af dr. phil. Jan Steenberg.

I denne artikel (bragt i "Kultut og Folkeminder") citerer han den ældste kendte beretning (fra ca. 1772) om begivenheden i 1536.

Her er et uddrag af Jan Steenbergs artikel - mellemrubrikker i fed skrift er tilføjet af redaktionen:

Sådan finder du korset

Længe før Frederiksværk blev grundlagt for et Par Aarhundrede siden, var der her paa den smalle Tange mellem Arresø Fjorden et Overdrev for de to nabobyer Kregme og Vinderød, vistnok ogsaa en Del skov paa de stejle bakker.

Gennem Overdrevet løb et par veje. Den ene var den, der nu passerer Jernbanen i strandkanten, og som oftest Kaldes Lille Kregmevejen eller Strandvejen, men som i længst forsvunden tid bar navnet Isefjords Færgesteds Vej, vel sagtens fordi den var en Nordsjællandsk Transitrute med kurs mod Færgestedet ved Lynæs.

Den anden var Vejen fra Kregme til Brederød; den bruges jo endnu, men langt tilbage i tiden gik den videre endnu - henover det, der senere blev til Carlsgaves Jorder, og hvor ethvert Spor af den sagtens er forsvundet, og videre ind gennem de nuværende Skovbakker ved Frederiksværk, hvor vi genfinder den i Form af en Hulvej, der snor sig ned af Skraaningen mod Broen ved Arresødal.

Her finder vi Kanalen fra 1719, og der, hvor den er gravet, var fra gammel Tid Sogneskellet mellem Kregme og Vinderød Sogne.

Efter at have Krydset dette Landemærke, løb Vejen videre mod Vinderød.

Tæt paa denne Vej, inde på det Område, som Militæret har benyttet i lange Tider, indtil det i Aar flyttede Marinelejren til Auderød, ligger "Præstekorsbakken".

Kregmepræstens brev

Den Historie, der knytter sig til Trækorset paa Bakken, er gentagne gange fortalt, blandt andet af Erland Gribsø, som tillige beretter, at Korset ofte er fornyet, saaledes i 1936 i Anledning af Reformationsjubilæet og sidste gang i 1958, da et nyt Kors af Eg blev rejst.

Naar den mærkelige og sagnagtige Historie ogsaa skal blive behandlet paa de følgende sider, er det ikke saa meget for at genfortælle noget, man vidste i Forvejen, men for at fremdrage den ældste, skrevne beretning om Præsten, der blev myrdet på Bakken, hvor Korset nu staar.

Fortælleren er Sognepræsten fra Kregme - Vinderød, Frederik Christian Schönau, der omkring 1772, vistnok lige før sin død, skrev en Indberetning om Kirke og Sogn, Folk og Fæ i begge sine Sogne og sendte den paa Anfordring til Amtmanden paa Koldinghus, Hans de Hofman, der skulle videreføre den "Danske Atlas", som hans svoger Erik Pontoppidan havde påbegyndt.

Baade Frederik Christian Schönaus og de andre Sjællandske Præsters Indberetninger er samlet og indbundet og opbevares nu i Nationalmuseets Arkiv.

Her følger da Kregmepræstens Brev, idet vi har bibeholdt den oprindelige Retskrivning.

Beretningen fra 1772

"Ikke langt fra Winderøds Kierke findes beliggende én Bakke, kaldet Præste Kors Backen, om Hvilken Traditionen fortæller: At den første Evangeliske Præst her i Sognet formedelst sin Nidkerhed imod de Catholiske blev ihielslagen paa denne Backe."

"Præstens Nafn og omstændighederne derved er aldeles ubekendte, men saa meget er vist, at for 60 Aars Tiid siden saaes et Kaars til Anmindelse at være opreist paa samme backe, og at Cregome Sognebønder indtil denne Dag kaldes af omgrensende og fremmede, Tyrcker og Sognet Tyrckeriet til Erindring om bemeldte Manddrab paa deres Præst."

"Samme Præst skal derpaa effter den paa ham gjordte Mord være henført til en Høy og der begraven, ½ Fjerdingvej fra Cregome Præste Gaard, hvilken Høy kaldes til denne Tiid Præste Høy."

Korset forsvandt

Af Præstens Beretning er der Grund til at fremhæve Ordene om, at der i 60 Aar ikke havde staaet noget Kors, d.v.s. siden omkring 1710, det fremgaar ikke desto mindre, at det gamle Sagn paa den Tid var spillevende.

Hvorfor Korset forsvandt, og hvordan det er kommet igen, har jeg ingen efterretning om, men det kunde jo være, at kyndigere Læsere vil kunne bringe Redaktionen af "Kultur og Folkeminder" paa det rette Spor.

(Slut på citat fra Jan Steenbergs artikel)

Tyrken og Paven

Når præsten i 1772 omtaler Sognet Tyrckeriet og sognebønderne i Kregme som Tyrcker, så er det, ifølge dr. phil. Jan Steenberg, brugt som skældsord:

"Siden Osmannernes Erobring af Konstantinobel, og navlig efter det store Fremstød mod de habburgske Land i 17. Aarhundrede, stod de (tyrkerne, red.) som et Skræmmebillede for det ganske Europa. Man truede frygtsomme sjæle baade med Tyrken og Paven."

"Siden Reformationen var Paven og Tyrken lige store Bussemænd. Ogsaa i det gamle sagn om den første lutherske Præst i Kregme Sogn og hans ulykkelige Skæbne optræder disse Arvefjender af al Rettroenhed Arm i Arm."

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?