28. november 2020
Indenrigspolitik eller taktiske genistreger - Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Thomas N. Thomsen i højt humør.
gallery icon

Se billedserie

Indenrigspolitik eller taktiske genistreger - Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Thomas N. Thomsen i højt humør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Zulu: "De fedeste grin i verden"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Zulu: "De fedeste grin i verden"

Thomas N. Thomsen er tømrer på fuld tid, fodboldcoach på deltid og så har han kult-status som træner for FC Zulu

Halsnæs - 29. oktober 2020 kl. 09:36
Af Thomas Quvang

"Hva' dælen er det ikke Thomas Thomsen der løber rundt på sidelinien og prøver at banke taktik ind i hovedet på en flok helt umulige fodboldnørder".

Jo, den er god nok. Det er lokale Thomas N. Thomsen som sammen med sit 'gamle' FC Zulu-mandskab atter er at finde på TV-skærmen i primetime - den bedste sendetid.

Zulu anno 2004

Anledningen er den nye 'Zulu-sæson', hvor et helt nyt kuld af spillere, der aldrig nogensinde har rørt en fodbold før, forsøger spillets ædle kunst, og hvad er mere nærliggende end en træningskamp mod Zulu-holdet anno 2004.

Men hvorfor er det lige, at Thomas N. Thomsen står der på sidelinien, hvordan er den trænertjans egentlig kommet til 'den lille tømrer fra Frederiksværk'?.

"Jamen det starter jo helt tilbage i 2002, da jeg er i gang med at tage min A-træner licens som fodboldtræner. På samme kursus er bl.a. Mark Strudal og vi falder hurtigt godt i spænd", fortæller Thomas N. Thomsen. Han fortsætter:

"Nogenlunde samtidig er TV2 i gang med planlægningen af den første sæson med fodboldholdet FC Zulu, et reality-program hvor man sammensætter et fodboldhold af spillere der aldrig har spillet fodbold før endsige dyrket sport. Mark Strudal bliver så hentet ind som coach, og han spørger så mig, om jeg vil tage mig af selve træningen, og hjælpe lidt til ved siden af det hele", fortæller Thomas N. Thomsen.

Kedeldragt og træskostøvler

Det bliver en helt igennem fantastisk oplevelse for T.N.T som Thomsen kaldes i daglig tale på vores breddegrader:

"Alene udvælgelsen af holdet var kanon. Vi søgte spillere i alderen 17-25 år på Facebook, kravet var, at man aldrig havde spillet fodbold før. Der kom over 100 henvendelser, og til den første (fodbold)snak og træning, mødte folk jo op i kedeldragter, træsko og støvler, det var helt vildt", erindrer Thomas N. Thomsen som sideløbende med Zulu-trænergerningen var træner for Ølstykkes U/19 divisionshold, og så også lige tømrer på fuld tid.

"Efter de forskellige prikkerunder, hvor folk med bare den mindste relation til fodbold blev sorteret fra, lykkedes det at få sammensat det første FC Zulu mandskab", fortæller Thomas n. Thomsen.

Meget hurtigt blev TV-serien om de helt umulige fodboldspillere, der ikke kunne 'tage to med en ballon' en gedigen seer-succes. Zulu-drengene blev meget populære, nærmest med kult-status:

Fyldte Farum Park

"Det var helt vildt, FC Zulu kom til at spille i Parken mod ældre FCK-legender, vi røg rundt til velgørenhedskampe i hele landet, vi fyldte endda Farum Park til en landskamp mod Sveriges pendant til FC Zulu".

"Altså, FC Nordsjælland mod AGF samlede 2.500 tilskuere til en superligakamp i Farum Park, og tre timer senere var samtlige pladser fyldt da dansk/svensk zulubold blev præsenteret", griner Thomsen.

Det var en sjov og spændende tid for Thomas N. Thomsen, men det endte alligevel lidt ærgerligt dengang:

Ingen billet til Copacobana

"Det var helt vanvittigt så populære Zulu-drengene var dengang, og kronen på værket var en tur til Brasilien i sæson tre for spillere, trænere og TV-crew der skulle optage bold på Copacobana. Der var så bare en der blev sorteret fra, da billetterne til Rio skulle udstedes, og det var mig", fortæller Thomas N. Thomsen, og han tilføjer:

"Det blev jeg ked af, jeg havde lagt rigtig meget arbejde i det i de to første sæsoner, så det var da en skuffelse for mig personligt, at der ikke var en billet til Rio med mit navn på".

Julefrokost og Carl-mar

Det betød et brud mellem Thomas og FC Zulu, men heldigvis ikke værre end at alle de gode venskaber og relationer selvfølgelig er bevaret:

"En uforglemmelig tid og nogle helt igennem fantastiske mennesker, alle sammen, og jeg nyder de årlige sammenkomster som julefrokosten hos Mark Strudal. Her kommer alle de sjove historier op til overfladen igen, som da vi var på besøg hos Carl-mar Møller, hold nu kæft", griner Thomsen.

Ny tur i manegen

Og i forbindelse med denne sæsons FC Zulu så tøvede Thomsen ikke sekund, da han blev spurgt om at træne de gamle 'Zulu'er og spille træningskamp mod nutidens ditto:

"Mange af de 16 spillere fra dengang, havde jo ikke rørt en bold siden, og ærligt, så var hele holdet, mig selv inklusive, 271 kilo tungere tilsammen end i 2004", smiler Thomsen og tilføjer:

Et kvart ton mere på bagen, men med humøret intakt. Et par gode træningsaftener, træningskamp mod Frederikssunds U/12 drenge, så var vi klar til Zulu-dysten", fortæller Thomas N. Thomsen der slutter:

"At være med inde over Zulu-projektet har været en kæmpe oplevelse med nogle herlige gutter, jeg har fået de fedeste grin i verden, og ja, jeg vil altid være klar til en tur mere".

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?