29. september 2021
Borgmester Steffen Jensen fik i januar overrakt 574 underskrifter mod havneplanerne i Liseleje. Arkivfoto.
Borgmester Steffen Jensen fik i januar overrakt 574 underskrifter mod havneplanerne i Liseleje. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Da havnemodstanderne samlede underskrifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da havnemodstanderne samlede underskrifter
Halsnæs - 04. august 2021 kl. 10:16
Af Kim Larsen

LISELEJE Det er ikke for meget sagt, at meningerne er delte omkring havn i Liseleje.

arrow Læs også: Knap halvvejs med støtteunderskrifter for havn

Da folkene bag Liseleje Havn AMBA for et års tid siden genoptog det aktive arbejde for en havn i Liseleje, efter at have 'ligget i dvale' et par år, skabte det en del bekymring blandt de borgere, som ønsker at bevare Liseleje Strand som den er.

Det fik Anouschka Andersen til at starte en underskriftsindsamling mod havneplanerne.

"Det er ikke fordi, det ikke er et flot projekt, Men det er fordi, vi har et unikt natur- og strandområde, som Halsnæs er kendt og elsket for. Den ubebyggede strandlinje er en perle, som skal bevares," sagde hun blandt andet til Halsnæs Avis og tilføjede:

"Det var faktisk nemmere at samle underskrifter, end forventet. Jeg har kun mødt syv personer på stranden, som ønskede en havn."

I januar overrakte hun de indsamlede 574 underskrifter til borgmester Steffen Jensen (S), som ved den lejlighed slog fast, at han fortsat ikke vil støtte en havn i Liseleje.

"Men det kan sådan set lidt lige meget, hvad vi mener i Halsnæs Byråd, for det virker helt usandsynligt, at Naturstyrelsen skulle ønske at gå videre med sagen," sagde han videre.

Stemmer du til kommunalvalget i år?