25. januar 2020
Søen med fredede dyrearter, som der skal bygges omkring. I baggrunden Hundested Børnehus.   Foto: NJL
gallery icon

Se billedserie

Søen med fredede dyrearter, som der skal bygges omkring. I baggrunden Hundested Børnehus. Foto: NJL
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN: Naturen vil lide skade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN: Naturen vil lide skade
Halsnæs - 15. januar 2020 kl. 04:31
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Administrationen i Halsnæs Kommune har foretaget mindre ændringer i lokalplanen for en rækkehusbebyggelse rundt om en lille sø ved Højbjerg-området ved Lynæs på baggrund af en række høringssvar fra blandt andet DN Halsnæs.

Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, og der er registreret fredede og beskyttede dyrearter, hvor af nogle er såkaldte bilag IV-arter - arter som er beskyttet af EU direktiv. I 2013 har Halsnæs Kommune således registeret forekomst af bilag-IV-arten stor vandsalamander i søen og der er stor sandsynlighed for forekomst af spidssnudet frø, der ligeledes er bilag-IV-art. Både stor vandsalamander og spidssnudet frø er ifølge lokalplanforslaget relativt vidt udbredt i Halsnæs Kommune.

DN Halsnæs har i et høringssvar givet udtryk for frygt for, at byggeriet markant vil ændre søens tilstand, og man har som mimimum anført at dele af området fastholdes som urørt natur

På baggrund af de indkomne høringssvar er der foretaget fire konkrete tilføjelser samt mindre ændringer i lokalplanen.

- Der er taget pænt hensyn til vores indsigelse. Men stadig er det bebyggelse på et naturområde, som efter min vurdering vil lide skade af tæt bebyggelse og beboelse. Der er bliver ikke fråset med vild natur, det er trist, siger formand for DN Halsnæs Birgitte Benzon Bang efter at have læst indstillingen til mødet i Udvalget for Miljø og Plan onsdag morgen, hvor lokalplanen er på dagsordenen.

Birgitte Benzon Bangs umiddelbare vurdering er, at naturbeskyttelseslovene lige netop er overholdt i lokalplanen.

Arealet med den lille sø ligger lige overfor Hundested Børnehus Højbjergafdelingen på Højmarksvej. Der må maksimalt opføres 62 boliger på området. Intentionen med boligbebyggelsen er at skabe et bofællesskab med plads til fællesskab og det gode liv. Derfor er det fælleshus, der er planlagt, en væsentlig og central del af det projekt bygherren har fremsendt.

Blandt ændringerne i lokalplanen på baggrund af indsigelserne er at dette fælleshus rykkes, så bygningerne placeres i en afstand af minimum ni meter til søen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.