20. oktober 2021
Walter Christophersen på Bokildegård Camping, som han har drevet sammen med sin kone Janne siden 1995.                                                                                                                                                                        Foto: Henrik Helmer Petersen
Walter Christophersen på Bokildegård Camping, som han har drevet sammen med sin kone Janne siden 1995. Foto: Henrik Helmer Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-profil genopstiller ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-profil genopstiller ikke
Halsnæs - 27. maj 2021 kl. 04:01
Af Niels Jørgen Larsen

En af de mest markante skikkelser i byrådet i Halsnæs genopstiller ikke, når der er kommunalvalg til november.

- Jeg fylder 70 år den 12. juni og synes, at det efter omkring 20 år i kommunalpolitik og hele mit liv i politik, er tid at sige tak for kaffe, lyder meldingen fra Walter Christophersen, det ene af Dansk Folkepartis nuværende to medlemmer af byrådet.

Walter Christophersen blev første gang valgt i byrådet i Frederiksværk for partiet i 2001 og har været med lige siden. Ydermere har han siddet i Folketinget fra 2005-07.

- Jeg har meddelt baglandet min beslutning for længe siden. Jeg er glad og taknemmelig for at have været med i gamet så mange år, men alt har en ende. Jeg har trukket en streg i sandet for lang tid siden, siger Walter Christophersen.

Han slår fast, at det ikke har været en svær beslutning og heller ikke er noget, han ønsker at gøre et stort nummer ud af:

- Jeg er ikke en person, der ønsker at komme på forsiden af Søndags-BT, det er politikken, det handler om, som han udtrykker det.

Walter Christophersen er født i Liseleje og fik efter realeksamen på Hundested Skole en shipping-uddannelse hos A.P. Møller 1968-1973. Efter en årrække som shippingman har han siden 1995 sammen med fru Janne drevet Bokildegårds Camping i Melby.

Han var kandidat for Dansk Folkeparti i Fredensborgkredsen 2005-2007 og kom i Folketinget ved valget 8. februar 2005 og sad til 13. november 2007. Blandt andet som partiets ordfører i Trafikudvalget

- Højdepunktet var tiden i Folketinget, en fantastisk oplevelse. Jeg er demokrat, og indenfor demokratiet er Folketinget det ypperste, man kan opnå.

Kommunalpolitisk havde Walter Christophersen og DF det bedste valg i 2013, hvor han fik 715 personlige stemmer og DF fire pladser i byrådet, hvorved man banede vej for, at Steen Hasselriis (V) blev borgmester, efter at Helge Friis (S) havde siddet 16 år på posten. Walter Christophersen var de fire år viceborgmester og formand for Udvalget for Teknik og Miljø.

Ved valget i 2017 blev Dansk Folkeparti i Halsnæs halveret. De to pladser gik til Walter Christophersen og Gitte Hemmingsen, og DF stod udenfor konstitueringsaftalen og har således i dag ikke plads i Økonomiudvalget.

Efter valgnederlaget fulgte en lokal paladsrevolution i DF Halsnæs, hvor Ole S. Nielsen - der havde mistet sin plads i byrådet - blev væltet som formand, og der blev sammensat en helt ny bestyrelse med Johan Thorup som formand.

Han har siden meldt sig ud af partiet og bekendtgjort, at han stiller op for Nye Borgerlige i Halsnæs.

- Jeg er overordentlig ked af det, som skete i lokalforeningen, men det var en demokatisk beslutning på generalforsamlingen, så det var bare at tage det ad notam. Efterfølgende har det vist sig ikke at være den bedste løsning, men det er ikke noget, man kan trække tilbage. At ham, der blev valgt som formand, nu er i Nye Borgerlige taler for sig selv, han havde aldrig hjertet med sig i Dansk Folkeparti, siger Walter Christophersen.

Rejser du til udlandet i år?