21. oktober 2020
Halsnæs Kommune er endnu en gang den kommune i Hovedstadsområdet med færrest nye covid-19 tilfælde. Til gengæld stiger smittetallet i vores nabokommuner Hillerød og ikke mindst Frederikssund, hvor smittehyppigheden lige nu er otte gange højere end i Halsnæs. Grafik: dr.dk på basis af tal fra Statens Serum Institut.
Halsnæs Kommune er endnu en gang den kommune i Hovedstadsområdet med færrest nye covid-19 tilfælde. Til gengæld stiger smittetallet i vores nabokommuner Hillerød og ikke mindst Frederikssund, hvor smittehyppigheden lige nu er otte gange højere end i Halsnæs. Grafik: dr.dk på basis af tal fra Statens Serum Institut.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Covid-19: Tre nye tilfælde i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Covid-19: Tre nye tilfælde i Halsnæs

Halsnæs er blandt de kommuner i landet med mindst smittespredning

Halsnæs - 13. oktober 2020 kl. 15:22
Af Kim Larsen

CORONA Halsnæs er fortsat den mindst smitteramte kommune i Hovedstadsområdet.

Med tre nye covid-19 tilfælde den seneste uge (fra 6. til 12. oktober) ligger Halsnæs tilmed blandt de kommuner med mindst smittespredning netop nu.

Smittehyppigheden i Halsnæs er i øjeblikket 9,6 tilfælde pr. 100.000 borgere den seneste uge. Kun 10 kommuner i Danmark har lavere smittehyppighed. Tre kommuner, Fanø, Assens og Langeland, kan melde om 0 nye smittede den seneste uge.

Til gengæld går det den gale vej for to af vores nabokommuner. I Hillerød er smittehyppigheden steget til 29,4 - et godt stykke over bekymringsgrænsen på 20, og altså ca. tre gange så højt som i Halsnæs.

Endnu værre ser det ud i Frederikssund, hvor 35 borgere den seneste uge er blevet testet positive for covid-19.

Det svarer til en smittehyppighed på hele 77,6. Altså otte gange så højt som i Halsnæs!

Siden corona-virus kom til Danmark er i alt 95 Halsnæsborgere blevet testet positive for covid-19. Det reelle smittetal er formentlig en del højere, da mange i den første periode af pandemien ikke blev testet, selv ved mistanke om coronasmitte.

På verdensplan er det landene San Marino, Peru og Belgien, der topper statistikken over flest covid-19 dødsfald i forhold til indbyggertallet.

I det lille land San Marino er 42 indbyggere døde med covid-19, men da indbyggertallet er meget lavt, svarer det til 1.240 dødsfald pr. mio. indbyggere.

Det er en dødsrate, som er næsten 11 gange højere end i Danmark, hvor der er registreret 671 covid-19 dødsfald, svarende til 116 dødsfald pr. mio. indbyggere.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?