CORONA Lad os håbe, at Halsnæs bliver trendsættende for covid-19 udviklingen i Danmark:
Efter fire uger med relativt høje covid-19 smittetal i Halsnæs (omkring 20 nye om ugen), er smittetallet den seneste uge omsider faldet til 11 nye tilfælde.
SSI har beregnet den aktuelle smittehyppighed (incidens) i Halsnæs til 41,5 pr. 100.000 borgere. Det er lavest i hele hovedstadsområdet, men fortsat et godt stykke over bekymringsgrænsen på 20. Men
Det har i længere tid været Vestegnen, som har været hårdest ramt. Nu er det Samsø, der topper listen med en incidens på 383.
Vestegnen har dog fortsat fire kommuner top 10-listen over flest covid-19 smittede, men Brøndby, Albertslund og Ishøj har fået selskab af f.eks. Morsø, Odder og Struer på listen.
I vores naboland Sverige er smittehyppigheden helt oppe på 3.083.
Det hårdest covid-19 ramte land i verden lige nu er Montenegro med en incidens på 6.186.
Det er 149 gange højere end her i Halsnæs!
Vuggestue åben igen
Mandag i sidste uge blev et barn i en vuggestuegruppe rapporteret smittet med covid-19.
Det førte til midlertidig nedlukning af de tre vuggestuegrupper i Frederiksværk Børnehus.
Ingen af de børn eller ansatte, som er blevet testet i den forbindelse, er blevet testet positive for covid-19, så alle tre vuggestuegrupper er nu i normal drift igen, oplyser leder af Kommunikation, Martin Ishøy.
Der er i heller ikke rapporteret nye covid-19 tilfælde på skoler i kommunen i den forløbne uge.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her