24. juli 2019
Den grønbrogede tudse skal udsættes i Hundested.
Den grønbrogede tudse skal udsættes i Hundested.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Camouflagefyre sættes ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Camouflagefyre sættes ud
Halsnæs - 20. juni 2019 kl. 18:01
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Integrationsprojekt for en tudse«, hed overskriften i Frederiksborg Amts Avis i februar 2018, hvor myhedenm blev bragt om forsøget på at udbrede bestanden af den sjældne grønbrogede tudse, der i denne del af landet ellers kun findes på Hesselø.

Fredag 21. juni er det så tid til at der udsættes grønbrogede tudser i det fredede område ved Gråstenvej. Det bliver borgmester Steffen Jensen og videnskabelig direktør i København Zoo, Bengt Holst som sammen udsætter en dubletbestand af den grønbrogede tudse - der vil øge naturoplevelserne i Halsnæs Kommune og sikre den danske biodiversitet.

I sommeren 2017 blev der indfanget en ganske særlig portion haletudser på Hesselø. Med hjælp fra København Zoo blev de indfangede haletudser til opdrættet paddeyngel af den sjældne grønbrogede tudse. Det er gået stærkere for Zoo med at yngle tudserne. Således forudså Jakob Lausen fra Team Natur¨i Halsnæs Kommune sidste år, at der kunne gå 3-4 år før tudserne var klar til at blive udsat.

Den grønbrogede tudse er 6-9 cm lang og ligner en tudse iklædt militært camouflagetøj eller et lille amfibiekøretøj. Den kaldes også fløjtetudsen efter den lyd der kommer når mange hanner kvækker samtidig.

For at sørge for »boliger« til tudserne har Halsnæs Kommune klargjort en række lavvandede vandhuller på det seks hektar store strandengområde mellem Kikhavn og Gråstenvej, hvor de grønbrogede fløjtetudser skal bo. Der er blandt andet blevet anlagt fem nye vandhuller og oprenset et, og så er der blevet etableret afgræsning af området, mens en del pil og krat er blevet ryddet.

Tudsen er et sjældent syn i hele Europa, og i Nordsjælland er Hesselø det eneste sted, hvor den findes. Den er fredet og må derfor ikke fanges eller forstyrres. De grønbrogede tudser sættes ud fredag 21. juni kl. 13.30.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede