26. november 2020
Der bliver ikke privatskole i den tidligere Vibehus Børnehave, som gruppen bag Skolen ved Havet havde ønsket. Foto: Niels J. Larsen
Der bliver ikke privatskole i den tidligere Vibehus Børnehave, som gruppen bag Skolen ved Havet havde ønsket. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsnej til privatskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsnej til privatskole
Opdateret 03. marts 2017 kl. 16:57
Halsnæs - 02. marts 2017 kl. 19:53
Af Niels Jørgen Larsen

Der bliver ikke privatskole i den tidligere Vibehus Børnehave i Hundested. Et byrådsflertal på 16 mod fem besluttede på torsdagens lukkede møde at sælge den kommunale ejendom til højeste bud.

- Vi har valgt den højest bydende, og det var ikke Skolen ved Havet. Der var indkommet fire bud, og der var en væsentlig prisforskel på bud 1 og 2, siger borgmester Steen Hasselriis (V).

Hvem der løb med det vindende bud og hvad planerne er for den 547 kvadratmeter store grund kan der ikke oplyses om før de endelige købspapirer er underskrevet.

Borgmesteren orienterede selv efter det lukkede byrådsmøde den fremmødte gruppe repræsentanter for Skolen ved Havet.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Det er rigtig ærgerligt for kommunen og for børnene, men vi er ikke slået ud, og vi mødes igen snarest, siger bestyrelsesformand Søren Jensen.

Borgmester Steen Hasselriis kan ikke umiddelbart pege på andre kommunale bygninger, der kunne komme i spil til at huse Skolen ved Havet, der har over 60 indtegnede elever, som stadig håber at kunne begynde på skolen efter sommerferien. Men han opfordrer initiativgruppen til at komme med forespørgsler.

De 16 som stemte for at sælge til højest bydende var Venstre og Socialdemokratiet sammen med Lisbet Møller fra Enhedslisten og byrådsdebutanten Qasam Ahmad (Alternativet). Imod stemte de fire fra Dansk Folkeparti, der har bakket op om Skolen ved Havet, og Anja Rosengreen (SF).

Initiativet til Skolen ved Havet er taget en af gruppe lærere på Frederiksværk Skole Melby. Deres ønske var oprindeligt at starte skolen på Storebjerg-matriklen, der bliver ledig når Hundested Skole til sommer samles på Lerbjerg, men det har Halsnæs Kommune afvist.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?