19. april 2019
Thomas Møller Nielsen (V) mente at et flertal i byrådet havde problemer med at styre hjulene på stolene under tirsdagens møde.  Her er det dog et foto fra et tidligere møde.                                         Foto: Niels J. Larsen
Thomas Møller Nielsen (V) mente at et flertal i byrådet havde problemer med at styre hjulene på stolene under tirsdagens møde. Her er det dog et foto fra et tidligere møde. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet gik i zig-zag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet gik i zig-zag
Halsnæs - 21. marts 2019 kl. 04:16
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Man har et standpunkt, til man tager et nyt.«

Daværende statsminister Jens Otto Krags udtalelse fra 1967, der er et at de mest velkendte citater i dansk politik, blev ikke anvendt på tirsdagens byrådsmøde i Halsnæs, men det kunne det være blevet flere gange.

Således oplevede man på et ganske usædvanligt og overraskende møde, at samtlige partier undervejs i forskellige sager endte med at stemme anderledes end de havde gjort under udvalgsbehandlingen. Der blev derfor på mødet talt rigtig meget om zig-zag og slingrekurs.

Udover at sagen om Hundested Havn på forhånd blev taget af dagsordenen, endte to andre sager med at blive sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Det skete for lokalplanen om boligbyggeri på Åsebro i Frederiksværk og en sag om deling af Børnehuset Arresø til to selvstændige børnehuse Ahornvej og Skovfogedlodden.

Her måtte borgmester Steffen Jensen (S) helt ekstraordinært skride til en feberredning for ikke at hans 10 socialdemokrater skulle komme i mindretal for første gang.

Det var der udsigt til, da Frederik Germann på Venstres vegne meldte, at man ville stemme imod delingen selv om man havde stemt for i udvalgene. Begrundelsen var nye høringssvar, som først var fremkommet dagen før byrådsmødet. Her udtrykte både medarbejdere og forældrebestyrelse betænkeligheder ved delingen af institutionen, bl.a. med frygt for at der ville gå tid og penge fra børnene til ledelse og møder.

Venstres ændrede holdning blev ikke uventet fulgt af Dansk Folkeparti, og da også SF og Enhedslisten gav udtryk for betænkelig ved at vedtage delingen her og nu uden at kende konsekvenserne for normeringen, var flertallet væk.

Derfor kaldte Steffen Jensen til en kort pause og stillede efterfølgende ændringsforslag om at sagen alligevel blev sendt tilbage til førstkommende møde i udvalget af respekt for de indkomne høringssvar.

Temaet om zig-zag og slingrekurs blev imidlertid slået an tidligere på mødet under behandling af planen om boliger på en grund på Åsebro i Frederiksværk.

Her fremsatte formand og Udvalget for Miljø og Plan Anja Rosengreen (SF) ændringsforslag om at sende sagen til fornyet udvalgsbehandling efter at alle i Økonomiudvalget minus Torben Hedelund (S) ellers havde stemt for godkendelse.

Det fik Venstres Thomas Møller Nielsen til at udtrykke bekymring over at der var hjul på byrådsmedlemmernes stole med den zig-zag kurs, som flertallet udviste!

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede