26. september 2018
Der forsvinder stillinger i Borgerservice og andre steder på rådhuset.                                           Foto: Niels J. Larsen
Der forsvinder stillinger i Borgerservice og andre steder på rådhuset. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget: Her rammer sparekniven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget: Her rammer sparekniven
Halsnæs - 10. september 2018 kl. 17:04
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

60 til 80 medarbejdere i Halsnæs Kommune står til at miste deres job, når kommunen i følge borgmester Steffen Jensens budgetforslag skal finde besparelser på driften for i alt 56 mio. kr.

arrow Læs også: Bredt forlig om sparebudget er muligt

På 190 sider i bilaget om reduktionsforslag kan medarbejdere og borgere nu i dagsordenen til byrådsmødet på torsdag læse hvordan de 56 mio. kr. skal findes.

- Der bliver skåret ind til benet, og det kommer til at gøre ondt. Der er virkelig medarbejdere, som kommer til at løbe stærkt, udtalte Steffen Jensen (S) i Frederiksborg Amts Avis lørdag, hvor han konstaterede at størsteparten af besparelserne skal findes på rådhuset.

Her vil det ramme stillinger i sekretariaterne, i Borgerservice og Beskæftigelse og i Miljø og Teknik bl.a. Men det rammer også udenfor rådhuset i form af personale på plejecentre og i hjemmeplejen, hvor der spares medarbejdere for 3-4 mio. kr. om året. Og det rammer indenfor Skole- Uddannelse og Dagtilbud rigtig mange steder. Bl.a. reduceres den lovede ekstra pulje til dagtilbudsområdet fra tre til 1,5 mio. kr.

Udover deciderede personalereduktioner rummer sparekataloget et væld af andre store og mindre punkter, hvor borgmesteren sammen med direktionen har sat krydser. Blandt spareforslagene er at begrænse åbningstiden på rådhuset.

På skoleområdet vil man igen fjerne den million i tilskud til madtilbud, der blev fundet efter at skolekantinerne blev sparet væk i forbindelse med det store skoleforlig i foråret 2017.

Videre spares der på matematikundervisningen og på pædagoger til indskoling og inklusion. Der indføres sommerlukning i SFO, så der kun er åben på en matrikel. Og der bliver færre digitale enheder til eleverne.

På Unge- og Kulturcentrets budget står film- og billedskolen til lukning sammen med store driftsbesparelser generelt. Klasseloftet i Tieren sættes op til 20 elever, mens ledelsen også reduceres til en samlet UKC-leder.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

arrow Se billeder: 82 par tomme sko stod forrest i demonstration
13. september 2018 kl. 19:22 Opdateret: kl. 19:22
arrow Kommune vil spare millioner og samtidig hjælpe flere udsatte børn
13. september 2018 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:55
arrow Nordkysten kan miste sine livreddere
12. september 2018 kl. 03:35 Opdateret: kl. 15:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk