1. august 2021
Psykolog Marie Brixtofte fortæller om sit liv med en alkoholiseret far, Peter Brixtofte. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Psykolog Marie Brixtofte fortæller om sit liv med en alkoholiseret far, Peter Brixtofte. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brixtofte og Elmegaard i film-samarbejde om alkoholmisbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brixtofte og Elmegaard i film-samarbejde om alkoholmisbrug
Halsnæs - 12. december 2020 kl. 06:12
Af Anders Nordstrand

”Filmen er skabt for at hjælpe børn af alkoholikere til en bedre start på livet, og vi skylder Marie Brixtofte stor tak for, at hun stiller sig til rådighed for dette projekt," siger Kurt Elmegaard, Liseleje, formand for behandlingsstedet Tjeles venneforening - og nu aktuel med en foredragsfilm, hvor datter af Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte fortæller en barsk historie om dét at vokse op i en familie med alkoholmisbrug.

Marie Brixtofte fortæller i filmen om de sår, livet med en alkoholiseret far har givet hende. Og om, hvordan man kommer godt og stærkt videre i livet. Man er barn af en alkoholiker hele livet – også som voksen. Hun mener, at faderen Peter Brixtoftes alkoholmisbrug har efterladt dybe, negative spor i både hendes barndom og hendes liv som voksen. Men hun er også selv et lysende eksempel på, hvordan man som barn af en misbruger kommer godt videre i livet, og hun har både som psykolog og som forfatter og foredragsholder i dén grad været med til at sætte fokus på de traumer, børn fra misbrugshjem må leve med – hele livet.

”Jeg har i virkeligheden kun ét ærinde, og det er at hjælpe så mange som muligt. Så da Tjeles Venner spurgte, om jeg var med på at lave mit foredrag om til en film, var jeg ikke i tvivl. Nu kunne foredraget endelig nå ud til alle dem, som ikke turde gå til foredrag på grund af corona og til alle dem, som boede i landsdele, jeg ikke havde besøgt. Samtidig vil det gøre en forskel for børn og unge fra misbrugsfamilier, da alle indtægter går ubeskåret til dem. Misbrug og dysfunktion går i arv, og det sætter dybe ar i både misbrugeren og i de pårørende. Vi skal have brudt den onde cirkel, og det er min inderligste håb, at denne film kan være med til det," fortæller Marie Brixtofte.

I to år har hun turneret land og rige rundt og holdt sit foredrag ”Livet med en alkoholiseret far”, og hun har også en tætpakket kalender for 2021. Foredraget har fået bragende gode anmeldelser og er næsten altid udsolgt. På den baggrund opstod ideen om at lave foredraget til en film med en personlig historie om stor kærlighed og store skuffelser i et liv, hvor hendes far ofte valgte alkoholen frem for hende. Hun fortæller også om, hvordan hun blev væltet omkuld af sorgen, da Peter Brixtofte døde i 2016, kun 66 år gammel.

Hjælp til små skuldre

Indtægterne fra filmen går ubeskåret til at hjælpe børn fra misbrugshjem - projektet De Små Skuldre - og initiativet er taget af foreningen Tjeles Venner med godt 2.000 medlemmer, der enten selv er ædru alkoholikere eller er pårørende til en misbruger. Indtægterne fra salg af filmen går ubeskåret til der tilbyder gratis hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier.

"Det betyder, at vi gennem De Små Skuldre kan hjælpe flere af de alt for mange børn, der vokser op med en misbrugende far eller mor”, siger formanden for Tjeles Venner, Kurt Elmegaard, og han fortsætter: ”Marie er selv et fantastisk eksempel på, hvordan man kommer videre trods en svær start, og hun kan både som person og rent fagligt hjælpe andre i samme situation til at bruge de værktøjer, som kan give børn af alkoholikere et godt liv. Hun viser andre, at det er muligt”.

Kurt Elmegaard har tidligere været ude i et alvorligt alkoholmisbrug, hvor han drak 30-40 genstande om dagen for at kunne fungere - med store omkostninger for familien, har han tidligere udtalt til Halsnæs Avis.

Tusinder vokser op i misbrugsfamilier

Mere end 120.000 børn i Danmark vokser op i hjem, der er præget af misbrug. Og til dem – og til alle voksne børn af alkoholikere – giver Marie Brixtofte i foredragsfilmen værktøjer til, hvordan man kommer godt videre i livet og bekæmper de senfølger, som hovedparten af unge og voksne børn af alkoholikere lever med på grund af dysfunktionelle roller, usunde mønstre og kampe i den nærmeste familie.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?