21. september 2018
Den 2. september kan du dyste mod borgmester Steffen Jensen i erhvervsstafetten til Frederiksværk Stålmand.

Foto: Morten Toft.
Den 2. september kan du dyste mod borgmester Steffen Jensen i erhvervsstafetten til Frederiksværk Stålmand. Foto: Morten Toft.
Foto: Christina Nowak
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesteren stiller op til Stålmanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren stiller op til Stålmanden
Halsnæs - 17. august 2018 kl. 11:43
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Deltagerne i Stålmandens erhvervsstafet får i år chancen for at give borgmesteren baghjul. Steffen Jensen(S) er stillet op i stålmanden de seneste to år, men det er første gang, at han deltager i Stålmandens erhvervsstafet som borgmester. Han skal løbe de sidste 5 kilometer, efter to kolleger har henholdsvis svømmet 500 meter og cyklet 25 kilometer, og glæder sig til at vise Frederiksværk og omegn frem for de mange deltagere og tilskuere - og til selv at være en del af den festlige dag den 2. september.

- Det har været helt kanon og rigtig sjovt de andre år. Der er en rigtig god stemning i byen, og der står mange mennesker og jubler ved målstregen. Det er en rigtig god oplevelse, at man kan samles om det, siger Steffen Jensen.

Med sin deltagelse håber han, at han kan være et forbillede og inspirere andre til at deltage uanset form og udstyr.

Frederiksværk Stålmand er en vigtig begivenhed for hele Halsnæs Kommune, mener Steffen Jensen. For kommunens sundhedsprofil halter lidt efter andre kommuner, så det er vigtigt for borgmesteren at forsøge at motivere borgerne til at dyrke noget mere motion, fortæller han.

- Det motiverer til sundhed. Vi tænker især, at nogle kan træne sig op til at gennemføre en af ruterne og måske fortsætte med at dyrke noget mere motion fremover, siger Steffen Jensen.

Derudover håber borgmesteren, at Frederiksværk Stålmand kan være med til at vise kommunen frem for de mange deltagere og tilskuere, så de kan se, hvad Frederiksværk og omegn har at byde på.

- Vi er stolte af at vise vores kommune frem. Den vil vi gerne vise for alle fra nær og fjern, siger Steffen Jensen.

Han fremhæver især, at Frederiksværk er kendt for at være en gammel industriby, hvor stål var en vigtig del af hverdagen. Derfor giver koblingen mellem Frederiksværk som "Stålets By" og triatlonløbet Frederiksværk Stålmand rigtig god mening, mener Steffen Jensen.

Selvom der ikke er lang tid til 2. september, hvor Frederiksværk Stålmand afholdes, er det stadig muligt at tilmelde sig som hold og deltage i erhvervsstafetten.

Så hvis du kan finde to kolleger, som er frisk på enten at svømme 500 meter, cykle 25 kilometer eller løbe 5 kilometer, er det muligt at tilmelde jer frem til og med 19. august. Du kan læse mere på www.dgi.dk/staalmand

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk