24. oktober 2019
Halsnæs Kommune har ikke planlagt besparelser på ældreplejen, selvom det fremgår af en Ritzau-artikel sendt ud tirsdag. Det skyldes, at kommunen har skrevet forkert i et spørgeskema. Det oplyser borgmester Steffen Jensen(th) som her ses besøge plejecentret Løvdalen.

Foto: Kasper D. Dønbo
Halsnæs Kommune har ikke planlagt besparelser på ældreplejen, selvom det fremgår af en Ritzau-artikel sendt ud tirsdag. Det skyldes, at kommunen har skrevet forkert i et spørgeskema. Det oplyser borgmester Steffen Jensen(th) som her ses besøge plejecentret Løvdalen. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester afviser ældrebesparelser: Det er lodret forkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester afviser ældrebesparelser: Det er lodret forkert
Halsnæs - 17. april 2019 kl. 13:12
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egentlig var Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune, gået på påskeferie, men efter at have læst en nyhed udsendt af Ritzau tirsdag aften, så borgmesteren sig nødsaget til at hoppe i arbejdstøjet igen.

I artiklen »Ni kommuner planlægger nye besparelser i ældrepleje« fremgår det, at en række kommuner planlægger ekstraordinære millionbesparelser på ældreplejen i år, selv om de i forvejen har skåret i området for 2019. I følge artiklen har ni kommuner sagt ja til, at »nye udfordringer siden budgetvedtagelsen for 2019 nødvendiggør akutte besparelser og nedskæringer i ældreplejen«. Blandt de ni kommuner er Halsnæs listet, men det burde kommunen i følge borgmesteren ikke være. Han slår fast, at der ingen planer er om besparelser på området, og at kommunen ikke står over for nye udfordringer på området.

- Det er decideret lodret forkert. Vi planlægger ingen besparelser på ældreplejen. Det går godt med økonomien, og vi behandler i øjeblikket et regnskab med et forventet plus på over 30 mio. kroner i forhold til vores budget. Derfor er det vigtigt for os at dementere historien, siger Steffen Jensen.

Artiklen bygger på en rundspørge fra Politiken Research, som 57 kommuner har svaret på, blandt andet Halsnæs Kommune. Kommunen har siden historien kom frem undersøgt, om der er sket en misforståelse eller kommunikationsbrist mellem forvaltningen og journalisten. Det viser sig, at fejlen ligger hos kommunen.

»Halsnæs Kommune beklager meget, at administrationen har udfyldt et spørgeskema forkert. Det har desværre givet anledning til, at Politiken Research har kunne drage denne konklusion, lyder det i tekst fra kommunen til Frederiksborg Amts Avis.

Borgmesteren har også haft gang i tasterne på Facebook. Nyheden, som er sendt ud af Ritzau og bragt på nettet af blandt andet BT, Jyllands-Posten og TV 2, har nemlig allerede spredt sig i flere lokale Facebook-grupper, hvor borgere har slået den op og ytret sig negativt om kommunen.

Her afviser formanden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune, Thue Lundgaard(EL), også historien.

»Som den Ø politiker du vist henviser til, kan jeg sige, at jeg intet har hørt om, at der skal ses på besparelser på ældreområdet, eller andre områder for den sags skyld. Hvor Ritzau har den information fra, må du spørge dem om, for jeg har som udvalgsformand ikke hørt om det«, skriver han.

grafik køb billede