13. august 2020
En gruppe borgere forsøger gennem bredbåndspuljen at få bedre digital infrastruktur i »Halsnæs Nord«
En gruppe borgere forsøger gennem bredbåndspuljen at få bedre digital infrastruktur i »Halsnæs Nord«
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere går sammen om bedre bredbånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere går sammen om bedre bredbånd
Halsnæs - 16. juli 2020 kl. 09:36
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For et par uger siden dumpede et brev fra Energistyrelsen ind i mange Halsnæs-borgeres e-bokse. Brevet var en opfordring om at søge støtte til bedre bredbånd og var sendt til adresser med dårligt net og uden planer for forbedring. Det har fået en gruppe borgere til at gå sammen om projektet »Bedre bredbånd i Halsnæs Nord«. Gruppen, som omfatter sommerhusejere, lokale erhvervsdrivende og fastboende, har deltaget i Energistyrelsens informationsmøde om bredbåndspuljen, og er i dialog med Halsnæs Kommune om opbakning til projektet. Målet er at søge støtte fra bredbåndpuljen i 2020 til etablering i Hald, på Torupvejen og i Kikhavn. Tidsfristerne er korte og det haster med ansøgningen da det er usikkert om bredbåndspuljen videreføres på næste års finanslov.

- Et hurtigt og stabilt net er en nødvendighed for mange sommerhusejere. Dette gælder uanset om man lejer sit hus ud eller selv bruger det, men også når man får besøg af børn og børnebørn eller når huset skal sælges", siger Bente Wennerberg, formand for Enggårdens grundejerforening, en af mange deltagende grundejerforeninger i Hald.

Stor vigtighed

Borgmester Steffen Jensen(S) anerkender, at den digitale infrastruktur i kommunen flere steder halter, og han mener, at det er af største vigtighed, at den bliver forbedret. Corona-krisen har nemlig for alvor vist, hvor vigtig en hurtig og stabil internet er. Mange har kunnet arbejde hjemme, holde virtuelle møder med kollegaer, venner og familie fra sommerhuset, gå til lægen og streame video via nettet.

- Jeg synes, at coronakrisen har vist os, at det bør være muligt at skabe en fremtid, hvor vi for eksempel arbejder hjemme i højere grad og belaster veje og klima mindre. Så er det afgørende og af stor samfundsmæssig vigtighed, at kommuner som Halsnæs får en rigtig god digital infrastruktur, som gør det muligt.

Men, slår borgmesteren fast, den digitale infrastruktur er ikke kommunens anliggende.

- Ligesom, når vi forsøger at få forbedret den statsejede del af infrastrukturen, så er digital infrastruktur noget, vi kan kæmpe for at få forbedret, men ikke noget, som er i kommunens egne hænder. Vi kan hjælpe til og presse på for at få kabler og fibernet, og det har vi også gjort. Men stod vi selv med beslutningen, så var det sket for længst, siger Steffen Jensen.

Han skal have et møde med folkene fra Halsnæs Nord-gruppen og opfordrer flere til at gå i deres fodspor.

- Det er rigtig godt, når borgerne går sammen om en løsning. Vi har set tidligere, at det kan have indflydelse.

Svært for erhvervsliv

Desværre har coronakrisen også bekræftet mange i, hvor dårligt nettet er mange steder i Halsnæs. Både sommerhusgæster, lokale erhvervsdrivende og fastboende mærker effekterne af langsomme og ustabile internetforbindelser.

- Alle vores kunder, både Rideforening og private kunder, forventer adgang til et hurtigt internet. Det kan vi slet ikke tilbyde nu. På længere sigt tror jeg forventningen vil stige og at dem, der ikke kan tilbyde hurtigt internet vil falde bagud af dansen på den ene eller anden måde. Det er ærgerligt hvis resultatet bliver, at vi bliver fravalgt når vi i øvrigt har gode og tidssvarende faciliteter, siger Kaspar Krogh, som driver Slettebjerggaard Ridecenter på Torupvejen.

Jakob Mejner Olsen, som driver Tothavens besøgsgård og gårdmejeri sammen med sin kone Pernille Feilberg, supplerer:

- Vi er helt afhængige af et hurtigt og stabilt internet i vores virksomhed, både til betalingsløsningerne i vores butik og café og i vores administration hvor stort set alle værktøjer er online-baserede. Lige nu er det en daglig udfordring at komme igennem eksempelvis bogføring. Selv en dankort-transaktion i butikken kan ofte være en temmelig langsommelig affære, fortæller Jakob Mejner Olsen.

Borgere, som er interesserede i af følge eller deltage i arbejdet, kan melde sig ind i Facebook-gruppen "Bedre bredbånd i Halsnæs Nord".

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?