28. februar 2020
Der blev boret og taget prøver midt på Peder Falstersvej tidligere på ugen i forbindelse med de store planer om ny bro.               Foto: N.J.Larsen
gallery icon

Se billedserie

Der blev boret og taget prøver midt på Peder Falstersvej tidligere på ugen i forbindelse med de store planer om ny bro. Foto: N.J.Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boreprøver til nyt broprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boreprøver til nyt broprojekt
Halsnæs - 14. februar 2020 kl. 10:25
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først på ugen blev der foretaget geotekniske boringer på Peder Falstersvej mellem Nordtorvet og Krudtværksmuseet. Arbejdet er et led i det store projekt med at skabe en ny overgang mellem Krudtværk og Nordtorvet med mindre asfalt og beton.

I stedet skal der åbnes op med etablering af en stål- og træbro over kanalen. Projektet er en del af Stålsat By og finansieres blandt andet af et tilskud på 16,8 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden.

- Boringerne udføres for at undersøge de geologiske og geotekniske forhold ved de ny brovederlag, så vi ved hvor dybt og hvordan broen skal funderes. Samtidig udføres miljøprøver for en screening af om der skulle være forurening, oplyser projektleder Charlotte Scheel, Halsnæs Kommune,

De tekniske undersøgelser er en del af den tilladelses- og planlægningsfase man er midt i lige nu. Da projektet blev præsenteret sidste år var forventningen, at man kunne komme igang med arbejdet i løbet at 2020, men det er ikke sikkert det kan nåes.

- Det kan vi ikke sige endnu, det afhænger af de sidste tilladelse, klagefrister med videre om vi kan komme igang i eftersommeren eller må skyde det til næste år, siger Charlotte Scheel og tilføjer at man også skal planlægge i sammenhæng med, at der er skaffet penge til et projekt i den anden ende af kanalen.

Den nuværende brede asfaltvej der skiller Nordtorvet og Krudtværksområdet erstattes af en bro i stil med Classens Bro ved kirken - en stålramme med trædæk. Der bliver både en bilbro og gangbro. Samtidig ændres linjeføringen af Peder Falstersvej, så svinget i stedet for den nuværende kurve bliver næsten 90 grader.