19. december 2018
De skal til Frankrig. Fra venstre: Ann-Louise 3b, Kavus 2x, Marius 2x, Anisia 2x, Luca 3b, Nikoline 2b, Marie 2a og Ditte 3a. Melissa fra 3b var syg, da billedet blev taget. Foto: Frederiksværk Gymnasium
De skal til Frankrig. Fra venstre: Ann-Louise 3b, Kavus 2x, Marius 2x, Anisia 2x, Luca 3b, Nikoline 2b, Marie 2a og Ditte 3a. Melissa fra 3b var syg, da billedet blev taget. Foto: Frederiksværk Gymnasium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bonjour Bordeaux

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bonjour Bordeaux
Halsnæs - 05. december 2018 kl. 15:36
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nytter ikke at sige »undskyld mit franske«, når ni elever fra Frederiksværk Gymnasium og HF skal på studietur til Bordeaux.

Frederiksværk Gymnasium og HF er blandt de heldige gymnasier, som Undervisningsministeriet efter en ansøgningsrunde har udvalgt til at deltage i et nyt dansk-fransk udvekslingsprogram. Gymnasiet har således fået tildelt 30.000 kr. til et gratis 7-10 dages studieophold i Bordeaux for ni elever, der alle har fransk som fortsættersprog. Fransklærer og uddannelsesleder Bente Rahbek rejser med eleverne.

De ni elever, som skal afsted, er Ann-Louise 3b, Kavus 2x, Marius 2x, Anisia 2x, Luca 3b, Nikoline 2b, Marie 2a, Ditte 3a og Melissa fra 3b., som ikke kunne være tilstede til gruppebilledet forleden.

Under opholdet skal eleverne bl.a. følge undervisningen i en 3.g klasse på det franske gymnasium Lycée Nicolas Brémontier i Bordeaux.

Eleverne skal indkvarteres privat hos franske familier, for derved at få det optimale udbytte af udvekslingen ikke blot sprogligt men også kulturelt og socialt. Efter skoletid vil eleverne få mulighed for at udforske Bordeaux og tilbringe tid sammen med de franske familier.

- Det bliver en enestående chance for at lære en ny kultur at kende og skabe forbindelse mellem vores gymnasium og deres i Bordeaux, siger to af eleverne Ditte og Marie.

Luca tilføjer, at han glæder sig til at møde andre unge, og Kavus er spændt på, om snegle er på menuen hos hans franske værtsfamilie!

Senere vil de franske elever komme på genvisit på Frederiksværk gymnasium og HF. Udvekslingen finder sted i april måned, og elever og lærere er nu, hvor alle partnerskolen er fundet, godt i gang med planlægningen og dialogen med gymnasiet i Bordeaux.

I alt har 15 gymnasier har fået bevilling til at sende elever på korte ophold på ca. ti dages varighed, mens ni gymnasier har fået bevilling til at sende 2-4 elever på lange ophold af ca. 3 til 4 ugers varighed. Samlet kommer ca. 325 danske elever på udvekslingsophold i Frankrig.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk