21. marts 2019
Fotovognen på plads i Ølsted i sidste uge.                        Foto: Stig Hansen
Fotovognen på plads i Ølsted i sidste uge. Foto: Stig Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bøderegn til Ølsted-bilister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøderegn til Ølsted-bilister
Halsnæs - 15. februar 2019 kl. 12:51
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er et sted vi vender tilbage til!

Sådan siger politikommissær Nick Gall, Nordsjællands Politi, efter at i alt 57 bilister står til bøde efter at have kørt for stærkt på Byvej i Ølsted.

Den 15. januar holdt fotovognen første gang ved Vibevangen, og her noterede man at næsten 14 procent af de biler, der passerede, kørte for stærkt. Af 331 bilister fik 38 en bøde, og otte af dem oven i købet et klip i kørekortet.

Det gjorde at man vendte tilbage til stedet torsdag i sidste uge. På to og en halv time blev der oprettet 19 sager med bøde og for nogles vedkommende klip i kørekortet. De 19 fartsyndere var ud af 353 bilister, så det var altså procentmæssigt færre end ved første besøg af fotovognen, men stadig for mange.

- Det er noget over hvad man kunne forvente, og vi vil komme tilbage for at få folk til at nedbringe hastigheden. Det er stadig sådan at en tredjedel af færdselsulykker med dødelig udgang har hastigheden som årsag, siger Nick Gall, der er leder af den operative færdselssektion under Nordsjællands Politi.

Halsnæs Kommune besluttede i 2017 at gøre hele Ølsted til 40 km/t-zone. Det skete bl.a. efter anmodning fra Ølsted Trafikgruppe. Netop strækningen på Byvej, hvor de mange fartsyndere er taget, har dog i længere tid været 40 km-zone.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede