

Se billedserie
- I ser mega godt ud som I sidder der med kæmpe smil. I er seje!
Normalt er det politikere, der sidder i et panel op til et valg, men mandag eftermiddag var det omvendt på Julemærkehjemmet Kildemose, hvor fem af børnene dannede et panel foran Socialdemokratiets spidskandidat Mette Frederiksen, som var imponeret over børnenes uimponerede optræden, mens tv-kameraer kørte og fotograferne knipsede løs i den lille opholdsstue på Kildemose.
- Før jeg kom her, var jeg tit sur. Nu øver jeg mig på at huske tre gode ting jeg oplever hver dag, så er jeg positiv når jeg står op, sagde Mads til Mette Frederiksen.
Han gav også en forklaring på, at der ikke er nogen der mobber hinanden på julemærkehjemmet. Så ryger man nemlig ud af fællesskabet.
Hver onsdag er der børnemøde på KIldemose, hvor de 24 børn sidder i rundkreds, og ingen af dem ønsker at blive kigget på at de andre, hvis man har sagt noget forkert til en anden.
- Jeg er blevet bedre til at spørge folk om de vil være sammen med med, fortalte Lærke om sit ophold på Kildemose, hvor hun også havde fået en ny veninde som hun vil holde kontakt med fremover.
Under rundvisningen kunne Lærke og Mads også fortælle Mette Frederiksen om fordelene ved at mobiltelefonen for det meste er lagt til side på julemærkehjemmet.
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her