16. juli 2018
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bakterier i vandet: Fraråder badning ved populær strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bakterier i vandet: Fraråder badning ved populær strand
Halsnæs - 15. juni 2018 kl. 16:08
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Halsnæs Kommune fraråder badning ved to af kommunens mest populære stande, ved Liseleje og Lille Kulgab efter at der er fundet bakterier i vandprøver.

arrow Læs også: Igen sikkert at bade i Liseleje

»Der er konstateret forhøjede niveauer af enterokokker i vandet ud for Liseleje Strand og Lille Kulgab. Halsnæs Kommune anbefaler, at man vælger en af kommunens øvrige strande, indtil nye analyser foreligger,« skriver kommunen i en pressemeddelse.

Mandag 11. juni 2018 blev der rutinemæssigt taget prøver af badevandet på strandene i Halsnæs Kommune. Resultaterne herfra viser nu ifølge kommunen en forhøjet værdi af bakterietypen enterokokker i de to prøver, der er taget i vandet ud for stranden ved Liseleje og Lille Kulgab. Enterokokker er bakterier, der findes naturligt i dyrs og menneskers tarme.

Halsnæs Kommune modtog prøvesvarene sent torsdag og straks gik i gang med at undersøge mulige årsager til det forhøjede bakterieniveau. Samtidig har kommunen været i dialog med embedslægen, og det er i den forbindelse vurderingen, at det formentlig ikke er farligt at bade. Der er desuden udtaget nye vandprøver på de to strande.

De foreløbige undersøgelser har ikke påvist nogen problemer ved forsyningens ledninger i området som mulig årsag til det forhøjede niveau af enterokokker. Halsnæs Forsyning oplyser således, at der har været normal drift i perioden op til prøvetagningen. Men bakterierne i badevandet dukker op netop som Liseleje-borgere har udtrykt frygt for problemer med badevandet i forbindelse med den ny spildevandsplan, som medfører at en øget mængde renset spildevand skal ledes ud i Kattegat ved Liseleje.

Halsnæs Kommune konstaterer i pressemeddelsen, at det er atypisk, at der kun findes forhøjede værdier af én bakterieform, og det derfor ikke kan udelukkes, at årsagen skal findes i en fejl i forbindelse med den første prøvetagning. I perioden siden prøvetagningen har der desuden været skiftende vind- og vandforhold på de to strande, således at vandet formentlig er skiftet flere gange.

»På baggrund af ovenstående er der derfor formentlig ingen fare ved at bade ved Liseleje Strand og Lille Kulgab. Men for en sikkerheds skyld anbefaler Halsnæs Kommune, at man vælger en anden strand i området - f.eks. den nærliggende Hyllingebjerg mod vest - indtil resultaterne af de nye analyser foreligger,« skriver kommunen.

Der er straks taget nye prøver af badevandet ved Liseleje Strand og Lille Kulgab. Resultaterne af disse foreligger senest mandag den 18. juni 2018.

arrow Bakterier: Spørg livredderen før du bader
16. juni 2018 kl. 12:52 Opdateret: kl. 12:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk