17. december 2017
Arresødal Slot er solgt, men det får ingen betydning for Arresødal Hospice.  Foto: Lars Skov
Arresødal Slot er solgt, men det får ingen betydning for Arresødal Hospice. Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arresødal Slot er solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arresødal Slot er solgt
Halsnæs - 23. november 2017 kl. 15:43
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arresødal Slot - bygget af Generalmajor Frederik Classen i 1773 - er solgt til OK-Fonden, der er en non-profit-organisation som bl.a. driver en række plejecentre.

OK-Fonden og familien Følsgaard, som har ejet slottet siden 2003, har gennem de seneste måneder været i tæt dialog om fremtiden for Arresødal Slot, og der nu er indgået en principaftale om, at Arresødal skifter hænder, skriver fonden i en pressemeddelelse.

Overtagelsen vil ske i det nye år, hvor OK-Fonden også har planer om at se på ny-indretning af hovedbygningen og de to sidefløje, idet huset forventes at skulle huse mennesker med psykisk sårbarhed.

»Siden lukningen af Arresødal Privathospital i februar 2011 er der blevet arbejdet hårdt på at finde en langsigtet løsning for en af Frederiksværks mest markante ejendomme. Det har været et stærkt ønske hos familien Følsgaard, at Arresødal Hospice med køkkenfunktioner bevares, samt at de gamle hovedbygninger, der har stået tomme siden hospitalets lukning, igen kan finde anvendelse til sociale og sundhedsmæssige formål,« hedder det i pressemeddelelsen.

Som non-profit organisation har OK-Fonden gennem næsten 50 år haft fokus på drift af plejehjem, bosteder for psykisk sårbare mennesker, seniorbofællesskaber samt hospice. Aktiviteterne er spredt over det meste af Danmark. OK-Fonden har næsten 2000 medarbejdere.

»Familien Følsgaard, der har ejet ejendommen siden årsskiftet 2003, udtrykker stor tilfredshed og glæde over, at det er lykkedes at få en så stor og veldrevet organisation med solid erfaring på banen. I den kommende tid skal de endelige handelsforudsætninger sættes helt på plads. Der er gennemført indledende tekniske og juridiske undersøgelser, som peger i den ønskede retning. Men de skal helt på plads i alle detaljer, så aftalen mellem parterne kan gøres endelig,« skriver OK-Fonden.

Arresødal Hospice har til huse i en del af bygningerne. Salget for ingen betydning for hverken patienter, pårørende, personale eller frivillige, da Arresødal Hospice vil fungere på samme måde som nu, med samme bestyrelse, blot med nye ejere, kan man læse på hjemmesiden for hospice.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk