9. december 2019
Arkæologer fra Museum Nordsjælland har under udgravningen ved Hvideland gjort fund fra fire forskellige tidsaldre - blandt andet sjældne vulstringe i bronze. 

Privatfoto
Arkæologer fra Museum Nordsjælland har under udgravningen ved Hvideland gjort fund fra fire forskellige tidsaldre - blandt andet sjældne vulstringe i bronze. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkæologisk scoop under ny bydel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkæologisk scoop under ny bydel
Halsnæs - 15. november 2019 kl. 11:54
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arkæologer fra Museum Nordsjælland har fundet to ankelringe - såkaldte vulstringe - på Hvidelandsgårdens jorder, som er blevet endevendt, inden de skal bebygges med Torups nye bæredygtige bydel.

Vulstringene er af bronze og menes at komme fra den yngre bronzealder på overgangen til jernalderen - 700-400 før Kristus.

Fra Danmark kendes kun ca. 20 fund af vulstringe, så fundet fra Torup føjer sig til denne eksklusive skare.

- Ringene er absolut et scoop. Det er et ret sjældent fund, og der er fundet meget få vulstringe i Danmark. Kun cirka 20, siger Tim Grønnegaard, cand. phil., Museumsinspektør, Museum Nordsjælland, til Frederiksborg Amts Avis.

Han forklarer, at vulstringene formodes at være båret parvis som ankelsmykker.

Ringene kendes fra det nordlige Tyskland, Polen og Sydskandinavien, men to sjællandske fund af støbeforme viser, at de også har været fremstillet herhjemme, måske af omvandrende håndværkere. Ringene findes især som offerfund i moserne, men kendes også fra grave.

Det er også tilfælde med de to vulstringe fra Hvideland, som blev fundet på bunden af et dybt dødishul fra istiden, hvor det formentlig er nedlagt som offer.

I dag fremstår dødishuller ofte som små, runde eller ovale vandfyldte søer eller mosehuller, og det mindre og stejle mosehul ved Hvideland rummede foruden de sjældne ringe også ufærdige økser og dyreknogler, som nu skal bestemmes af Zoologisk Museum.

Ud over vulstringene har udgravningen også givet fund af flere bopladser, to parallelle rækker af jordovne fra jernalderen og en urnegrav, hvor der akkurat var bunden af urnen tilbage med rester af brændte knogler, blev fundet på det tørre land lige nord for mosehullet.

Det betyder, at fundene strækker sig over fire tidsperioder; ældre og yngre stenalder, yngre bronzealder og jernalder.

Fundet af vulstringene har til gengæld sat spekulationer i gang i Torup om, hvorvidt der har været en lokal pendant til Egtved-pigen - en Torup-pige - som i bronzealderen levede ved Hvideland.

- Der har boet mennesker i Torup i tusinder af år. Og vi forstår dem godt. Det er et dejligt sted mellem hav og fjord. Snart kommer der nye folk til: Hvideland er den nye, bæredygtige bydel i Torup, Årets Landsby i Danmark 2019. Og hvem ved, måske har vi haft en lyslevende bronzealder Torup-pige, men vi glæder os til andre, nulevende piger (og drenge) på Hvideland i Torup, siger Lisbeth Hansen, formanden for Torupfonden, som står bag Hvideland.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis i weekenden

grafik køb billede