9. april 2020
Thomas Møller Nielsen og Anja Rosengreen retter en fælles appel om forståelse for  at genbrugsstationerne er lukket.      Foto: N.J.Larsen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Møller Nielsen og Anja Rosengreen retter en fælles appel om forståelse for at genbrugsstationerne er lukket. Foto: N.J.Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Appel: Behold affaldet derhjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Appel: Behold affaldet derhjemme
Halsnæs - 27. marts 2020 kl. 09:34
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forstå og accepter af genbrugspladserne er lukket for private. Og smid for alt i verden ikke jeres affald i naturen.

Sådan lyder en fælles appel fra byrådsmedlemmerne Thomas Møller Nielsen (V) og Anja Rosengreen (SF), henholdsvis formand for Halsnæs Forsyning og formand for Udvalget for Miljø og Plan. Det sker efter at der både lokalt og på landsplan har været debat og kritik fra borgere over at genbrugsstationerne er lukket for privat aflæsning i disse uger på grund af situationen med Corona-smitte.

- Vi har en fuldstændig forandret verden, er man hjemsendt betyder det ikke at man har ubegrænset frihed. Vi appellerer til at der er noget vigtigere lige nu end dit sekundære affald, siger Thomas Møller Nielsen.

- Det vigtigste er at man fortsat kan komme af med sit husholdningsaffald, siger Anja Rosengreen.

Og det er blandt andet netop derfor, at man har besluttet at lukke genbrugsstationerne.

- Hvis én skraldemand bliver syg, vil smitten lynhurtigt kunne sprede sig til andre, og det kan sætte stop for dagrenovationen, siger Thomas Møller Nielsen.

- Vi kan ikke lukke op lokalt, så længe affaldsafleveringsstederne er lukkede. Åbnede vi en halv dag, ville vi være tvunget til at lukke igen og stå med et kæmpe problem med fyldte containere vi ikke kan komme af med, siger Anja Rosengreen.

Hun har flere gode råd til folk, der ligger inde med haveaffald eller har energi til at gøre noget ved affaldssituationen i disse dage.

- Sørg for at have ro på. Byg et affaldstårn derhjemme i et hjørne i haven og lad insekter, bier, dyr m.v. hygge sig der, men smid ikke affaldet ude i naturen. Og hvis du har energi til at gøre noget ved affaldet, så kontakt Halsnæs Affaldshelte og lån en gribetang og bliv indsamler.

De sække som fyldes her med affald fundet langs veje og andre steder bliver hentet af forsyningen og kommunen via Tip Halsnæs, men det gælder altså ikke folks private affald!