25. januar 2020
Frederiksborg Amts Avis kan vise den første skitse af et fremtidigt Nordcenter. Her ses flere udstillinger og en kaffevogn i centrets shoppegade. Vinduer langs siden og i taget skal åbne centret op og gøre det lysere. 						           Skitse: Reteam
Frederiksborg Amts Avis kan vise den første skitse af et fremtidigt Nordcenter. Her ses flere udstillinger og en kaffevogn i centrets shoppegade. Vinduer langs siden og i taget skal åbne centret op og gøre det lysere. Skitse: Reteam
Foto: 160-HP
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afsløring: Så mange penge gav sydafrikanerne for shoppingcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afsløring: Så mange penge gav sydafrikanerne for shoppingcenter
Opdateret 05. december 2019 kl. 14:01
Halsnæs - 05. december 2019 kl. 13:47
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De sydafrikanske investorer, der i marts købte Nordcentret i Frederiksværk, måtte betale et tocifret millionbeløb for kvadratmetrene midt i byens centrum. Prisen for handlen har indtil nu været hemmeligholdt, men ved hjælp af ejendomsdatabaser og data fra bolighandler kan Frederiksborg Amts Avis nu afsløre prisen på shoppingcentret: 35.000.000 kroner.

Den nye ejer af Nordcentret er selskabet PropCo NC ApS - en forkortelse for PropertyCompany NordCentret. Selskabet af ejet af to parter. 68 procent er ejer af de sydafrikanske investorer, som har lagt alle pengene for Nordcentret. De resterende 32 procent er ejet af danskerne med Kathrine Heiberg i spidsen, som administrere, drifter og udvikler Nordcentret.

Kathrine Heiberg, som er direktør i PropCo NC, bekræfter, at købsprisen lyder på 35 millioner kroner.

- Vi har ikke selv nævnt prisen af respekt for de tidligere ejere. Men nu hvor du selv har fundet ud af det, kan jeg godt bekræfte den, siger hun og fortsætter:

- Det har ikke været et røverkøb. Vi føler, at vi har givet en fair pris, siger Kathrine Heiberg.

Investerer i bygningen

Nordcentret har siden etableringen i 1973 været ejet af den samme ejerkreds fra advokatfirma Kyed og Jybæk. I marts solgte de Nordcentret efter at have drevet det i 46 år, og centret har ikke fulgt med tiden i følge Kathrine Heiberg.

- Det er et fint byggeri, som stadig fungerer, men det er ikke udviklet, så det stadig er relevant. Det skyldes, at de tidligere ejere har valgt at tage penge ud, når de har haft overskud i stedet for at geninvestere pengene i centret. Havde de gjort det, kunne de formentlig også have solgt centret til en meget højere pris, siger hun.

Billede

Nordcentret blev bygget i 1973 og har
været ejet af den samme ejerkreds
fra advokatfirma Kyed og Jybæk siden. I 
marts købte sydafrikanske investorer ved
hjælp af danske mellemmænd centret med 
overtagelse i september. 
Foto: Niels J. Larsen


De nye ejere har derimod tænkt sig at investere i at ombygge centret. Siden overtagelsen af centret har de nye ejere lavet interview på gaden med cirka 400 borgere og omkring 600 borgere har svaret på spørgsmål over internettet. Svarene bliver i følge Kathrine Heiberg brugt til at finde Frederiksværks DNA - et DNA, som direkte kan konverteres til en bestemt type arkitektur, lejemål eller events, som passer til byen og folks ønsker.

Arkitektfirmaet ARCnordic er allerede nu i gang med at planlægge ombygninger og renoveringer på baggrunden af analysen, og Frederiksborg Amts Avis kan præsentere den første skitse i dagens avis. Her ses både udstillinger og madvogne på centrets store gang, som er lysnet op af store ovenlysvinduer.

- Der er 1000 personer, som har svaret på vores spørgeskema, og det er disse svar, som ligger til grund for de ændringer, vi planlægger. Rigtig mange vil gerne have, at centret bliver lysere og åbnet mere op mod omgivelserne. De vil gerne inspireres, og de vil gerne have mange flere muligheder for at hygge sig. De synes også, at der skal være lidt mere orden og styr på fællesarealerne. Alt det har vi indarbejdet i planerne for moderniseringen, siger Kathrine Heiberg.

Et spørgsmål om værdi

I øjeblikket består Nordcentret af CityBakery, Matas, Normal, Fakta, Galleri Bon Gout, Bog&Ide og Zalza. Supermarkedet Meny lukkede deres butik i september sidste år, og lejemålet står stadig tomt. Det har haft betydning for købsprisen.

- I en kommerciel ejendom som et shoppingcenter, er det lejekontrakterne - både de eksisterende, og dem som på sigt kan laves - som skaber værdien, forklarer Kathrine Heiberg.

I Nordcentrets tilfælde havde de tidligere ejere ikke held med at finde nye lejere til det lejemål, som Meny havde.

- I den situation er det ingen penge værd. Der skal investeres penge i arealet, før det kan lejes ud igen. Vi håber, at vi med vores viden og kompetencer kan leje alt ud. Så stiger centret helt naturligt også i værdi, siger Kathrine Heiberg.