25. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affald fjernet: Børn og unge samarbejder om strandrens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affald fjernet: Børn og unge samarbejder om strandrens
Halsnæs - 13. september 2021 kl. 18:53
Af Anders Nordstrand

114 kilo affald blev fjernet, da elever fra Halsnæs Lilleskole og iværksætterefterskolen NNY i Torup mandag gik sammen om fjerne affald på stranden ved Hald.

Dermed tog eleverne et lokalt forskud på den verdensomspændende World Cleanup day, som løber af stablen den 18. september.

Elever fra efterskolen New Nordic Youth (NNY) havde inviteret elever fra Halsnæs Lilleskoles 3. klasse med, og sammen samlede de 114 kg skrald på kysten.

"Arrangementet var således både til gavn for lokalsamfundet - som eleverne er en del af - samt hele kloden, som lider af alt for meget skrald, der ikke kan nedbrydes i naturen. Ud over at naturen og dyrelivet i Halsnæs bliver bedre, har det selvfølgelig også en positiv indflydelse på elevernes eget forhold til at smide skrald," lyder det fra skolerne i Torup, hvor forståelsen og glæden ved at bidrage med en frivillig indsats også er i højsædet.

På skolen NNY er temaer som frivillighed, social entreprenørskab, globalt udsyn og opmærksomhed blandt de kompetencer som eleverne arbejder med til daglig. Dagens affaldsindsamling skete i samarbejde i med Halsnæs Affaldshelte.

Stemmer du til kommunalvalget i år?