15. oktober 2019
Normalt falder udgiften til sygedagpenge om sommeren, men det er gået modsat i Halsnæs i år.
Normalt falder udgiften til sygedagpenge om sommeren, men det er gået modsat i Halsnæs i år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarer om sygedagpengeudgift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarer om sygedagpengeudgift
Halsnæs - 14. september 2019 kl. 05:01
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år var det stigende udgifter på børneområdet til bl.a. anbringelser udenfor hjemmet, der var ved at slå bunden ud af kommunekassen i Halsnæs. Nu løfter borgmester Steffen Jensen (S) et lille advarselsflag når det handler om udgifter til sygedagpenge.

- Vi har set en stigning i udgifterne til sygedagpenge, som ellers plejer at falde om sommeren, og det er noget vi må prøve at løse til budgetseminaret, sagde Steffen Jensen forud for torsdagens byrådsmøde, hvor problemet også blev omtalt.

I præsentatationen af det forventede regnskab pr.- 31. juli 2019 blev det anført, at der er en forbedring i forhold til det samlede budget på 63,4 mio. kr., men at dette er 3,7 mio. kr. dårligere end hvad man forventede som årsresultat tre måneder tidligere.

Et af de væsentligste riskoområder er beskæftigelsesområdet, hvor der altså er en stor stigning i udgifterne til sygedagpenge og førtidspension, og er en vis usikkerhed i forhold til udviklingen den resterende del af året, som det anføres.

I følge et notat er der på Borgerservice og Beskæftigelse et forventet samlet merforbrug for 2019 på 17,6 mio., som dog omvejes mindreforbrug på nogle områder, så nettomerforbuget skønnes at lande på 9,4 mio. kr.

- Det er en af de store udfordringer omkring budgettet, at der er kommet flere på førtidspension og sygedagpenge. Det giver en merudgift, og derfor er vi nødt til at handle, og det bliver et selvstændigt punkt på budgetseminaret alene at se på den udfordring, sagde borgmesteren på byrådsmødet.

Det førte til reaktioner fra Venstres Steen Hasselriis og Michael Thomsen.

- Det undrer os i Venstre at dette ikke er blevet forelagt Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse. Det er lidt set atr vi først begynder at drøfte det i september, sagde Steen Hasselriis, der samtidig roste borgmesteren at han nu havde taget skeen i højre hånd og var begyndt at gøre noget.

Det fik Thue Lundgaard (EL) til at bemærke, at han mente at Steffen Jensen havde taget skeen i venstre hånd!

- Kigger man på de tidligere regnskaber kan man se at stigningen har været siden efteråret 2018, så nogle har været klar over det. At man ikke har handlet før, lader noget tilbage at ønske, sagde Michael Thomsen.

Læs mere fra byrådet i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede