15. juni 2021
Årets idrætsleder Jesper F. Andersen sammen med UKID-formand Helle Lunderød og filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Irene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Årets idrætsleder Jesper F. Andersen sammen med UKID-formand Helle Lunderød og filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Irene Nielsen
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets idrætsleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets idrætsleder

Formand for karateklubben Taifu Jesper F. Andersen fik mandag aften overrakt Halsnæs Kommunes idrætslederpris

Halsnæs - 08. juni 2021 kl. 10:01
Af Thomas Quvang

"Det var da også på tide".
Det kom lige helt bramfrit og lige fra hjertet, da Helle Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati, mandag aften havde fornøjelsen af at kunne uddele Halsnæs Kommunens idrætslederpris til Taifu-formand Jesper F. Andersen.

Siden 1999 har Jesper F. Andersen arbejdet utrætteligt for karateklubben Taifu, og mandag aften blev han belønnet på behørig vis.

Stor overraskelse

Overrækkelsen kom fuldstændig bag på hovedpersonen selv, der blev 'fanget' midt i en træningssession i Taifu´s lokaler på Industrivej.

Her troppede repræsentanter fra Halsnæs Idrætsråd, Halsnæs Avis, Irene Nielsen, filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn og Helle Lunderød ganske uanmeldt op, for at kunne overbringe den glædelige nyhed, et flot diplom samt en medfølgende check på 2.500 kroner:

"Selvfølgelig kan vi det"

"Jesper`s 'drive' er enestående. Han fortsætter utrætteligt, uanset hvilke forhindringer han støder på. Jesper har indset, at en klub ikke kan drives med ensidigt fokus på en medlemsgruppe. Jesper har således formået at arrangere (og få arrangeret) træning for alle, uanset niveau. Helt fra de 5 årige begynder børn, over landsholdskæmperne i klubben, til dem på +50år/+100kg", lød det bl.a. fra Helle Lunderød. Udvalgsformanden sagde desuden:

"Man hører aldrig Jesper sige ”Det tror jeg ikke kan lade sig gøre”, men ofte, ”Selvfølgelig kan vi det”. Trods et mærkværdigt år grundet pandamien har Jesper formået at holde et konstant højt niveau af tilbud om træninger indenfor de retningslinier der blev udstukket. Hver eneste uge har Jesper Sensei således udsendt specielle træningsskemaer til medlemmerne med alle ugens tilbud"

Sociale aktiviteter

"Jesper formår ikke kun på træningssiden at være en ener. For Jesper betyder det sociale i en klub også rigtig meget. Der er mere eller mindre hele tiden en social aktivitet i kalenderen og omtanken for medlemmerne er der altid.

Jespers engagement og dedikation til karaten er vi mange der nyder godt af og netop derfor fortjener han at blive hædret, for at gå foran og vise vejen", lød det fra Helle Lunderød.

Den fine tale blev afslutningen på aftenens træningssession, i stedet blev der hygget med lidt koldt til ganen i Taifu's hyggelige klublokale.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?