16. oktober 2021
Julemærkehjemmets tre nye shelters er opført omkring en bålplads. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Julemærkehjemmets tre nye shelters er opført omkring en bålplads. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3F-gave: Bålplads og shelters til julemærkehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3F-gave: Bålplads og shelters til julemærkehjemmet
Halsnæs - 17. september 2021 kl. 11:00
Af Kim Larsen

DONATION 3F Frederiksværk-Frederikssund har doneret tre shelters og et bålsted til Julemærkehjemmet Kildemose.

Torsdag var en delegation fra den lokale 3F-afdeling forbi julemærkehjemmet for at se det færdige resultat - og overdrage gaven formelt.

"For os i 3F ser vi vigtigheden i at styrke fællesskabet for vores udsatte unge. De tre shelters med tilhørende bålsted vil være med til at styrke samhørigheden for de unge elever, som er på ophold hos Julemærkehjemmet," siger 3F-formand Jesper Olsen og fortsætter:

"Udeliv, og de oplevelser som det giver, ligger helt i tråd med værdier, som vi har i 3F. Julemærkehjemmet lærer børnene at leve et liv med sund mad, masser af motion, nærvær og kammeratskab. De lærer at tackle mobning, får styrket deres selvværd og knytter venskaber."

"3F Frederiksværk-Frederikssund er umådelig stolt over at give denne donation, og vi er ikke i tvivl om, at denne shelterplads vil blive omdrejningspunkt for mange arrangementer for eleverne og deres familier i mange år."

Julemærkehjemmet Kildemose har til huse i en stor, flot gammel villa med tilbygninger, som ligger i smukke grønne omgivelser med masser af træer og skråninger ned til Roskilde Fjord.

Bålstedet og de tre shelters ligger med en fantastisk udsigt ud over Roskilde Fjord, hvor eleverne kan nyde solnedgangen, mens der laves mad på bålet.

Foruden de tre shelters og bålsted donerer 3F også huer til julemærkemarchen til december.

kila

Rejser du til udlandet i år?