18. januar 2018
Henrik Reumert, Hanne Byskov og Steffen Jensen (t.h.) fortæller om de forventninger, arbejdsmetoder og elementer i det omfattende arbejde, som skal gøre kommunens institutioner endnu bedre. Foto: Kasper D. Dønbo
Henrik Reumert, Hanne Byskov og Steffen Jensen (t.h.) fortæller om de forventninger, arbejdsmetoder og elementer i det omfattende arbejde, som skal gøre kommunens institutioner endnu bedre. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 240 stemmer skal løfte dagtilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

240 stemmer skal løfte dagtilbud
Halsnæs - 12. januar 2018 kl. 09:49
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når vuggestuer, børnehaver og dagplejer i Halsnæs Kommune i de kommende år skal have et kvalitetsløft, skal det ske ved at tage pædagoger, ledere, forældre, fagorganisationer og samarbejdspartnere i daginstitutionerne med på råd. Og dialogen bliver omfattende. 240 stemmer vil blive hørt i løbet af den dialogproces på daginstitutionsområdet, som et enigt byråd vedtog i efteråret.

- Det er en inddragelsesproces, hvor vi først og fremmest lytter til eksperterne, dem som har en hverdag i institutionerne. Vi får stor indsigt i dagligdagen, og det er en proces, som er god at have. Det skaber ejerskab hos brugerne og opbakning til projektet, siger Steffen Jensen(S), borgmester i Halsnæs Kommune til Frederiksborg Amts Avis.

Tirsdag aften var 96 repræsentanter fra kommunens ni børnehuse inviteret til at ytre sig for første gang, da dialogprocessen blev skudt i gang på opstartsmødet med titlen »Dialog om Dagtilbud« i Rådhussalen.

- Jeg mener, at vores dagtilbud har høj kvalitet, men vi vil gerne gøre noget godt endnu bedre. Det skal vi bruge dialogprocessen til, og den kan samtidig sikre, at de udviklende tiltag, vi beslutter, rent faktisk matcher, hvad der behov for lokalt, siger Steffen Jensen.

Med kun seks afbud var der fuldt hus, og de fremmødte fik først en introduktion af Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune og Steffen Jensen, hvorefter et gruppearbejde blev skudt i gang. Her skulle samtlige institutioner diskutere deres egne styrker og udfordringer, inden de lavede et tre minutters oplæg for resten af salen.

- Pædagogerne har glædet sig til at fortælle om deres hverdag og til at få en stemme i processen, for oplevelsen er, at skoleområdet har fyldt meget de seneste år. Nu er det daginstitutionsområdets tur til at få politisk kærlighed, og selvom hverdagen nogen steder er fantastisk, er der andre steder, hvor skoen trykker, siger Hanne Byskov, fællestillidsrepræsentant for alle pædagoger og repræsentant for BUPL, til Frederiksborg Amts Avis.

De største problemer - eller ligtorne, som Hanne Byskov kalder dem, blev allerede luftet på opstartsmødet.

- Det drejer sig om normeringerne i institutionerne generelt, men særligt i ydertimerne, siger Hanne Byskov.

- Og så drejer det sig om at have tid til at forberede sig, så man kan udfører et professionelt og ordentligt arbejde, hvor man kan yde den rette omsorg for børnene. Det er de to ting, vi hører mest.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk