24. november 2017
Guldsmeden Christina Bendix er en af de 18 iværksættere, som deltager i Halsnættet og bliver guidet af erfarne mentorer. 

Foto: Kasper D. Dønbo
Guldsmeden Christina Bendix er en af de 18 iværksættere, som deltager i Halsnættet og bliver guidet af erfarne mentorer. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18 iværksættere i Halsnættets masker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18 iværksættere i Halsnættets masker
Halsnæs - 11. september 2017 kl. 10:55
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

18 nystartede iværksættere og 22 erfarne virksomhedsledere satte tirsdag gang i et pilotprojekt med fokus på vækst og videndeling. Det skete ved det første fælles møde i mentornetværket »Halsnættet«, som er et tilbud i Halsnæs Kommune til nye og små virksomheder om at komme ind i et vækstforløb.

I Halsnættet får de dels konkret inspiration til emner som branding, digital markedsføring og bæredygtighed, og så bliver de matchet med en erfaren mentor, der kan give dem konkret sparring og styrke deres forretningsmodel.

- Når man er iværksætter, har man mange frustrationer, som man sidder med helt alene. Der kan en mentor byde ind med sine erfaringer og løsningsforslag. Det handler meget om at styrke iværksætterens mindset. At de får en forretningsplan og et netværk, hvor de kan spørge alle mentorer om den udfordring, de har. Så selv om man har sin egen mentor, kan man bruge hele netværket, siger seniorerhvervskonsulent Inge Ibbi Bak fra Halsnæs Kommune.

For mentorerne giver Halsnættet mulighed for at skabe nye netværk og hente inspiration til den måde, man selv driver virksomhed på.

Og allerede på det første møde var mentornetværket fyldt med positiv energi og dialog på tværs.

- Det var meget opløftende, inspirerende og effektivt. Der udvises et stort engagement og interesse for de nystartede virksomheder, og min mentor kom allerede dagen efter det første arrangement på Halsnæs Rådhus på besøg i min butik for at se, hvad jeg arbejder med. Forløbet er et flot tilbud til nystartede virksomheder, der kan have gavn af sparring i opstarten. Jeg ser meget frem til dette mentorforløb, siger guldsmed Christina Bendix, som var med som mentee.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk