25. juni 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1476 underskifter imod projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1476 underskifter imod projekt
Opdateret 23. juni 2020 kl. 11:58
Halsnæs - 23. juni 2020 kl. 10:10
Af Niels Jørgen Larsen

En lille legation anført af Timo Jattu afleverede tirsdag morgen foran rådhuset i Frederiksværk 1476 fint indpakkede underskrifter imod det fremsatte lokalplanforslag for Nordmolen til borgmester Steffen Jensen (S).

Det skete forud for at byrådet på torsdagens møde, der holdes i Gjethuset, skal drøfte at sende lokalplanforslaget for Nordmolen i høring.

I følge Timo Jattu kunne det være blevet til flere underskrifter, hvis ikke nogle lister var blevet stjålet eller fjernet fra de steder i Hundested, hvor de har ligget fremme, samtidig med at underskriftindsamlere nærmest har følt sig truet.

Gennem årene har der været flere underindsamlinger mod havnebestyrelsens planer for Nordmolen, og der har været fremlagt flere projektet gennem årene.

- Det er en typisk strategi at fremsætte ét forslag og så lave et andet. Til sidst bliver folk trætte og opgiver modstand, siger Timo Jattu.

- Jeg har en anden opfattelse end jer, men det er et godt stykke arbejde I har gjort. Det gør indtryk og det er en vigtig debat, sagde Steffen Jensen til de fremmødte.

Samtidig slog borgmesteren fast, at lokalplanforslaget sikrede, at der fortsat var offentlig adgang på Nordmolen - noget af det modstanderne af projektet har frygtet ville forsvinde.

Blandt de fremmødte modstandere af havneplanerne var Lisbet Møller, tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten, og Johan Thorup, formand for Dansk Folkeparti Halsnæs, hvis to byrådsmedlemmer ellers har stemt for den ny lokalplan.

Lisbet Møller mente ikke man havde involveret borgerne tilstrækkeligt før forslaget blev fremsat, Johan Thorup frygtede for, at planerne for Nordmolen kunne danne præcedens, så noget tilsvarende kunne ske på Lynæs havn. Samtidig argumentere de fremmødte for ønsket om i stedet for boliger at få et Arktisk Center til Hundested.

- Vi kan aldrig bygge et Arktisk Center i konflikt med Hundested havn, sagde Steffen Jensen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?