9. marts 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100-årig fejres på plejecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100-årig fejres på plejecenter
Halsnæs - 17. januar 2021 kl. 10:08
Af Anders Nordstrand

100-årig fejres på plejecenter
Der er lagt op til en fejring med coronarestriktioner på Hundested Plejecenter, når beboer Helga Warrer i dag fylder 100 år.

Familien er indbudt til at markere dagen med champagne og kransekage, melder sønnen Poul, der betegner sin mor som "en af byens førende fruer", da hun i årtier boede i Warrers Købmandsgaard, var gift med købmand Jacob Warrer og gerne stod for selskabelighed med god mad i festligt lag: "Mor har altid været glad for at have gæster, og jeg ved, at hun har set meget frem til dagen, selv om festlighederne nok bliver dæmpet af coronaen."

100 års fødselarer plejer at få en hilsen fra Dronning Margrethe på dagen, og desuden har Halsnæs' borgmester forberedt en videohilsen til Helga Warrer.

Hun blev født i Herlev 1921, var en årrække kontormedarbejder på virksomheden Sadolin og Holmblad i København, hvor en kollega kendte Jacob, og de på den måde mødte hinanden, inden parret flyttede til Hundested og senere overtog familien Warrers forretning i købmandsgården, som gennem årene også har huset bl.a. bank, diskotek, Vaffelhjørnet, café samt boliger.

Helga mistede sin mand i år 2000, og siden 2018 har Helga Warrer boet på plejecentret, hvor hendes 100 års fødselsdag nu skal fejres - læs mere i næste uges udgave af Halsnæs Avis.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?