21. november 2017
Frederik er vokset op med sin mors sygdom. I dag er han en af 23 ambassadører på landsplan for Scleroseforeningen. Foto: Hanne Guldberg
Frederik er vokset op med sin mors sygdom. I dag er han en af 23 ambassadører på landsplan for Scleroseforeningen. Foto: Hanne Guldberg
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Min mor er sindssygt sej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Min mor er sindssygt sej
Halsnæs - 08. september 2017 kl. 13:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Min mor er sindssygt sej. Hun er den sejeste kvinde, jeg kender.

Frederik Germann siger det mange gange i løbet af interviewet. Det finder sted ved Vinderød skole, hvor den 20-årige arbejder som pædagogmedhjælper.

Han er tillige en af godt 20 ambassadører for scleroseforeningen og det er i den anledning, han taler om sin mor Majbritt. Moren fik i 2008 stillet diagnosen Multipel sclerose. Hun var da midt i trediverne.

Frederik Germann husker tydeligt den tid, hvor han selv var omkring 12 år.

- Det var kaotisk, min mor og far var hele tiden til undersøgelser og læge, så min lillebror og jeg blev passet meget af min mormor og morfar, der også bor i Frederiksværk. Min morfar, der er død i dag, var meget ked af det, kan jeg huske.

Frederiks opvækst med morens sygdom, hendes kamp mod den - men også mod systemet -, har præget den unge mand dybt. Og den er den direkte årsag til, at han til kommunalvalget i november stiller op til byrådet for Venstre. Sclerose, forklarer Frederiks Germann, er i høj grad en usynlig sygdom og mange kender intet til det.

Brev til ministeren
Da Frederik Germann var 14 år, skrev han et brev til samtlige sundhedspolitiske ordførere for partierne på Christiansborg - han fik svar fra de Konservative - samt et meget langt og uddybende et af Bertel Haarder, der dengang var sundhedsminister. Det imponerede den unge mand.

- Jeg skrev i frustration. Jeg kunne se, hvordan min mor kæmpede, men også sad fast i systemet. Hun ville så gerne have et fleksjob - og det har hun i dag - efter mange år i systemets »mølle«. Hun arbejder i en forretning i byen og har en rigtig god chef. Det er ikke mange timer, men det betyder virkelig meget.

Frederik er ambassadør for at skabe fokus på og mere viden om sclerose.

- Jeg gør også det her, fordi jeg ved, der sidder børn, som har det enormt hårdt. De er alene, har måske ingen at snakke med - og deres omverden kender for lidt til sclerose til at kunne hjælpe. Jeg har selv talt med en dreng på 12, der blev mobbet, fordi hans mor sad i kørestol.

Frederiks Germann stiller op for Venstre, men for ham handler det ikke så meget om skattelettelser eller prisen på biler. Han kalder sig social-liberal med et hjerte, der banker for de svageste i samfundet.

- Men der er nogle, der sidder i systemet, hvor de burde får et arbejde måske - og det er måske dem, der ødelægger det for de mennesker, der har et virkeligt behov og så bliver svigtet, siger han.

Frederik Germann er student fra Frederiksværk Gymnasium. Han bor hjemme hos sine forældre i Frederiksværk med fremtidstanker om at læse til lærer og - især - at gå ind i politik, i denne omgang byrådet. Han er en af 23 ambassadører for den indsamling til gigt og sclerose, der finder sted på søndag. Andre ambassadører er den tidligere fodboldspiller Andreas Laudrup, forretningskvinden Ilse Jacobsen og komiker Ellie Jokar.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk