10. august 2020
Kampagneplakat med hypnotisk budskab. Foto: Oplev Hundested
Kampagneplakat med hypnotisk budskab. Foto: Oplev Hundested
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Turister udsættes for hypnose i sommerlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turister udsættes for hypnose i sommerlandet
Halsnæs Avis - 30. juli 2020 kl. 19:33
Af Anders Nordstrand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er kamp om turisternes gunst i sommerlandet, og de seneste dage er en kampagne med hypnotisk påvirkning søsat for at lede turiststrømmen i én bestemt retning.

I nattens mulm og mørke er plakater med kryptiske budskaber således hængt op i flere nordsjællandske byer - med hypnu10søren.dk som afsender - og samtidig florerer Hypnu10søren på de sociale medier og i en video hvor en excentrisk mand forsøger at manipulere sagesløse turister til kun at have ét sted i tankerne: Hundested - og med turistchef Remo Lademand Sommersteds fulde opbakning, for nu handler det om at plante havnebyen i danskernes bevidsthed.

"Vi er helt fremme i kutteren," beretter den rosépimpende turistchef.

Hjemmesideadressen fører direkte til Oplev Hundested med sandskulpturfestival, havn og erhvervsforening som bagmænd, og Mark Rydahl fra Hundested Erhverv håber at kampagnen med glimt i øjet kan lokke flere turister til, ikke kun nu, men også senere på sommeren på endags- og weekendbesøg.

"Vores videoer har performet ret godt med helt op til 200.000 visninger," siger han om det hypnotiske redskab til at styre turiststrømmen mod Hundested.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?