10. juli 2020
Der bliver pres på i pinsen, melder en overrasket Tanja Hollerup, Hundested Kro & Hotel. Arkivfoto
Der bliver pres på i pinsen, melder en overrasket Tanja Hollerup, Hundested Kro & Hotel. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tryk på i pinsen: "Det vælter ind med gæster"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tryk på i pinsen: "Det vælter ind med gæster"
Halsnæs Avis - 29. maj 2020 kl. 10:38
Af Anders Nordstrand
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Det er fra den yderlighed til den anden efter måneder med delvis nedlukning," fortæller kroforpagter Tanja Hollerup om den kommende pinse med forventet travlhed på Hundested Kro og Hotel.

"Det vælter ind med hotelgæster, for der er kommet overraskende mange bookinger siden mandag. Super fedt, og samtidig en kæmpe omvæltning efter nogle måneder, hvor tiden mest er brugt på at sætte i stand, nusse og pudse. Nu kommer der igen mange mennesker, og vi har gjort klar i forhold til alle corona-retningslinjerne om håndhygiejne og afstand."

Tanja og hendes musikalske makker Ras er desuden klar med et par arrangementer i gårdhaven, hvor der er rabarber-mojitos på drinkskortet: "Vi har efterlyst hjemmedyrkede rabarber til de specielle drinks, og det resulterede i at en masse lokale mennesker har leveret rabarber fra deres haver. Så der er lagt op til pinsehygge i gårdhaven med blandt andet musik og drinks."

Tanja Hollerup trådte til som kroforpagter og -direktør tidligere på året, og har i Halsnæs Avis og en stribe landsdækkende medier fortalt om den turbulente start i en coronakrise - og ikke mindst tiltaget med at give plads til udsatte borgere.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?