18. oktober 2021
Her kommer det nye lægehus i Torup til at ligge, lige ved familiens bolig tæt ved Dyssekilde station. Anne Louise og Bjørn Born Sylvest er her med deres tre yngste børn: Vilnius (7), Sixtus (1 1/2) og Ellie (4). De tre andre børn er Thilde (9), Oline (12) og Sofus Emil (13). Foto: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

Her kommer det nye lægehus i Torup til at ligge, lige ved familiens bolig tæt ved Dyssekilde station. Anne Louise og Bjørn Born Sylvest er her med deres tre yngste børn: Vilnius (7), Sixtus (1 1/2) og Ellie (4). De tre andre børn er Thilde (9), Oline (12) og Sofus Emil (13). Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Torup får sin egen landsbylæge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torup får sin egen landsbylæge

Det startede lidt som en joke, men snart bliver det virkelighed - 1. januar 2021 åbner Anne Louise Born Sylvest egen lægepraksis i nybygget lægehus på egen matrikel i landsbyen Torup

Halsnæs Avis - 28. juli 2020 kl. 11:40
Af Kim Larsen

TORUP Der er stor lægemangel i landet, især i de hjørner som nogen kalder Udkantsdanmark. Også her i Halsnæs har det knebet med at tiltrække praktiserende læger, og flere lægehuse har haft stop for tilgang af nye patienter.

Tendensen går i retning af, at stadig flere praktiserende læger samler sig i større lægehuse/sundhedshuse, mens den traditionelle familielæge med egen praksis er på vej retur.

Men den tendens har speciallæge i almen medicin Anne Louise Born Sylvest, Torup, ikke tænkt sig at følge.

Går imod strømmen

Anne Louise og Bjørn Born Sylvest flyttede til Torup i 2002. De havde sommerhus ved Hyllingebjerg og kendte derfor området - ja, de blev faktisk gift på stranden ved Hyllingebjerg i 2000.

De trængte til lys og luft og faldt for ejendommen i den nordlige udkant af Torup, hvor der også var plads til de islandske heste - og de kommende børn.

Anne Louise blev læge i januar 2003, og har siden specialiseret sig i almen medicin. Hun har haft uddannelsesstillinger i både lægehuset Strandvejen i, Frederiksværk, og Nørregade i Hundested. Og ind i mellem har hun taget sig tid til at få i alt seks børn, som i dag er i alderen fra 1 til 13 år.

Da uddannelsen som almenmediciner var i hus i marts 2019, stod familien ved en korsvej:

"Jeg tænkte, at jeg nok skulle være læge i et stort lægehus. Vi satte huset til salg. Men vi var jo glade for at bo her, vi ville egentlig gerne blive i Torup."

"Så var det, at tanken opstod, først lidt som en joke, at jeg kunne jo blive landsbylæge med børnene løbende omkring benene."

"Tilbage til den gamle 'Dr. Hansen', som passer sin praksis og følger de lokale familier i flere generationer," fortæller Anne Louise Born Sylvest og fortsætter:

"Men den skøre idé om lægehus i Torup blev fantastisk godt modtaget: 'Det er en glimrende idé, det skal du da gøre!' blev der sagt."

"Torup er spækket med engagerede ildsjæle, der søsætter initiativer og projekter til gavn for alle. Stoltheden over at være en del at det fællesskab, som landsbyen rummer, har skubbet positivt til tanken om at skabe en landsbylægepraksis her i Torup. Lysten, til at give tilbage til det lille samfund, er en af drivkræfterne i projektet," understreger den kommende landsbylæge og fortsætter:

"Store lægehuse med mange ansatte kan selvfølgelig noget, men jeg synes at nærhed og lokalkendskab er en styrke, så jeg har valgt at gå imod strømmen. Sundhedsvæsenet er blevet mere og mere centraliseret i mange år, måske er den nye trend at vende tilbage til nogle af de gamle værdier som nærhed og kendskab til de enkelte."

Bæredygtigt byggeri

Da 'den skøre idé' var modnet lidt, henvendte Anne Louise Born Sylvest sig til Halsnæs Kommune.

"Her var man meget velvillige og begejstrede for idéen, så både landzonetilladelse og byggetilladelse kom hurtigt på plads."

"I første omgang tænkte vi, at en pavillon i baghaven ville være fint. Men vi er endt op i et projekt til flere millioner - et hus som er 156 kvm i grundplan, og så med 1. sal. Bygningen kommer til at ligge, så den bliver en del af husmiljøet omkring gårdspladsen."

"Huset er ved at blive bygget i Nordjylland. Råhuset kommer som elementer og bliver sat op sidst i september. Det markerer vi med et pølsegilde - rejsegilde kan man jo dårligt kalde det. "

"Og så skulle det gerne være klar til åbning 1. januar 2021," fortæller Anne Louise Born Sylvest.

Det nye lægehus bygges af nordsvensk PEFC-certificeret træ og beklædes med cedertræ, der er utroligt holdbart og ikke kræver behandling.

"Der bliver et kæmpe solanlæg med solceller på taget mod syd. Det bliver et plusenergihus, som laver mere energi, end det selv bruger."

Det nye lægehus opføres for egen finansiering via bank og realkreditlån. Dog har det kommende lægehus fået et tilskud på 243.631 kr. via de såkaldte LAG-midler.

"Vi er meget glade for LAG-støtten, uden den var solcelleanlægget nok ikke blevet til noget," fortæller Anne Louise Born Sylvest.

Starter alene

Den nye landsbylæge kommer nok ikke til at mangle 'kunder i butikken', der er allerede flere, der har spurgt, om de kan blive skrevet på venteliste:

"Jeg starter alene op, men i takt med tilgang af patienter skal der ansættes hjælpepersonale. Den første skal være en sygeplejerske, så en sekretær/sygeplejerske og formentlig også en uddannelseslæge," fortæller Anne Louise Born Sylvest og tilføjer:

"Det skal være nogen, som vil være en del i lokalsamfundet og forhåbentlig også vil bo lokalt."

Rejser du til udlandet i år?