10. juli 2020
I en urørt skov får træerne lov til at stå, til de selv falder om - og de bliver liggende i skovbunden til glæde for svampe og insekter. Her kigger Anna Thormann og Jens Bjerregaard nærmere på det liv, som nu  trives i  det døde bøgetræ. Fotos: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

I en urørt skov får træerne lov til at stå, til de selv falder om - og de bliver liggende i skovbunden til glæde for svampe og insekter. Her kigger Anna Thormann og Jens Bjerregaard nærmere på det liv, som nu trives i det døde bøgetræ. Fotos: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag en tur med i den urørte skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag en tur med i den urørte skov

En del af Arresødal Skov blev i 1994 udlagt som urørt skov - en af landets første

Opdateret 29. maj 2020 kl. 15:18
Halsnæs Avis - 03. marts 2020 kl. 12:18
Af Kim Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

NATUR Danmarks skove skal være mere vilde. I løbet af de kommende 50 år vil 13.800 hektar blive udlagt til urørt skov. Skove, som er blevet dyrket med skovdrift for øje, overlades til naturens gang: Træer får lov at stå til de segner, og de væltede stammer bliver liggende i skovbunden, hvor det døde ved give livsbetingelser for et utal af svampe og insekter - som er guf for skovens fugle.

Naturens mangfoldighed - biodiversiteten - bliver langt større end i en trimmet skov.

Det tager mange år at forvandle dyrkede skove til vild, urørt skov. Men allerede i dag kan man få en forsmag på fremtidens urørte skove i Danmark, og de naturoplevelser som venter:

Gå en tur i Arresødal Skov, for her blev en del af den gamle bøgeskov skov allerede i 1994 udlagt som urørt skov - en af landets første.

Sjældne arter

Hvis du kommer i bil, så brug p-pladsen ved turbåden Frederikkes anløbssted i kanalen nær Arresødal. Gå ind i skoven ad stien ved det gamle cykelstativ. Her vil du straks se en stor, væltet bøgestamme i skovbunden:

"Den har formentlig ligget her i ca. 20 år. Sådan noget gammelt dødt ved under nedbrydning giver liv til masser af svampe og insekter. Det kan være rødlistede arter, som f.eks. den sjældne svamp spatelfilthat, som findes her i skoven. Eller nogen, der måske ikke engang har danske navne," fortæller skovrider Jens Bjerregaard.

Han er sammen med specialkonsulent Anna Thormann, begge Naturstyrelsen Nordsjælland, guider på en lille skovtur i Arresødal Skov.

"Før i tiden skulle træerne stå i pæne lige rækker og kun én træsort, nu vil vi gerne have skove, som rummer alle naturlige træarter i en god blanding. Det tager lang tid, men vi kan fremme processen ved at fælde nogle træer og skabe nogle lyshuller - vi hjælper naturen på vej til at genskabe sig selv."

Spætterne har det godt

Turen videre ind i Arresødal Skov går lidt op ad bakke - skoven er meget kuperet med stejle bevoksede skrænter. Mange steder står rester tilbage af knækkede træer, eller 'stående dødt ved', som skovrideren kalder det. I en af de knækkede stammer ses tydelige huller efter spættearbejde.

Og der skulle være gode chancer for både at høre og se spætter, for de trives tilsyneladende godt for tiden:

"Jeg har aldrig før set så mange spætter som i år," lyder det fra skovrideren.

Når træstammer og grene ligger i skovbunden omsættes vedet hurtigere end stående dødt ved - det giver livsgrundlag for andre svampe og insekter.

"Nogen synes, det virker rodet med grene og væltede træer i skovbunden. Flere har ringet og spurgt, om de må tage træ med hjem til brændeovnen. Men nej, det må man ikke. Så fjerner man jo levestederne for svampe og insekter," forklarer Anna Thormann, specialkonsulent i Naturstyrelsen Nordsjælland.

Tip Naturstyrelsen

Det kan kræve lidt tilvænning at se skovene forandre sig - det gælder blandt skovgæster, men også blandt professionelle skovfolk, som har været vant til at se skoven som en produktion, der skal skabe økonomisk værdi. I urørt skov er det ikke et mål at skabe økonomisk værdi, her har naturen en værdi i sig selv.

Kun hvis træer eller grene vælger at lægge sig tværs over en sti, rykker skovarbejderne ud med motorsaven for at rydde vejen for skovgæster af arten homo sapiens:

"Hvis man støder på sådan en forhindring på en skovsti, må tag meget gerne tage et billede og send til os med en beskrivelse af hvor det er. For vi kommer ikke rundt i alle hjørner af skovene hver dag.

Brug alle sanser

Selvom det er en bøgeskov vi går i, så spotter de to naturfolk også både røn og spidsløn, lidt kirsebær og eg - og en skovskrænt med lidt birketræer iblandt, som leder tankerne hen på en østrigsk bjergskov.

Der er en kæmpe, gammel bøg, som er ved at blive træt af livet. Man kan se det på de store svampe, som gror på stammen. Svampene nærer sig ved dødt ved, så processen er i gang. Træet har stadig grønne blade, så der kan gå mange år endnu, før kæmpen falder.

Langt oppe i træet har fugle valgt at bygge rede på en kæmpe svamp.

Vi ser bregner og mos, og et arbejdsomt egern tumler rundt i toppen af et knækket træ. Og der sidder en oldenborre og hviler sig på et blad.

Hvis man husker at bruge sine sanser, så er der mange oplevelser at hente i den urørte skov. God tur!

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?