6. maj 2021
Naturlejren i den gamle kaserne slår porten op 4. juli, og helt aktuelt søger ejere og tænketank ministeriel opbakning til at komme videre med planen om Sustainia World. Arkivfoto
Naturlejren i den gamle kaserne slår porten op 4. juli, og helt aktuelt søger ejere og tænketank ministeriel opbakning til at komme videre med planen om Sustainia World. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sustainia World: Møde om Auderød-planer i ministerium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sustainia World: Møde om Auderød-planer i ministerium

OPDATERET: Klimaministeriet bakker op om projektet, melder Auderødlejrens ejer

Halsnæs Avis - 24. juni 2020 kl. 15:20
Af Anders Nordstrand

Auderødlejren og ambitionen om Sustainia World i den tidligere søværnskaserne er på dagsordenen ved et møde i klima- og energiministeriet onsdag eftermiddag, og bestyrelsesformanden i tænketanken Sustainia håber, at mødet vil munde ud i tilsagn om økonomisk opbakning til et forstudie, som skal undersøge mulighederne for at etablere et eksperimentarium for bæredygtighed, klima og sundhed i Auderødlejren.

"Det vil være helt unikt i international sammenhæng. Siden Auderødlejrens ejere kontaktede os med ideen om at anvende stedet som eksperimentarium, har vi arbejdet videre med stedets potentialer, og det er lykkedes at sikre en del af finansieringen til det forstudie, der skal undersøge muligheder for at etablere et center, hvor man kan træde direkte ind i et bæredygtigt samfund, kan finde inspiration og eksperimentere med klima- og miljøvenlige løsninger," fortæller bestyrelsesformand Erik Rasmussen, Sustainia, som siden 2009 har opbygget en international platform for bæredygtige løsninger.

"Perfekt timing"

"Timingen og lejrens beliggenhed er perfekt, for verden har brug for at satse på bæredygtige løsninger nu i en tid med klimamæssige udfordringer, og her er Auderødlejren et perfekt sted med beliggenhed i naturen og med nogle ældre bygninger, som kan genanvendes til helt nye formål. Det giver mulighed for at præsentere den mosaik af løsninger, der skal til for at skabe den bæredygtige verden," siger Erik Rasmussen og understreger, at det haster med at lave ændringer i vores livsform, hvilket Sustainia World kan hjælpe med at inspirere og motivere til.

Opdateret: Ministerium bakker op

Auderødlejrens medejer Michael Vesthardt opdaterer efter onsdagens møde i ministeriet: "Det var et positivt møde, og vi får bred opbakning fra klimaministeriet til projektet, så vi kan sætte fuld blæs på forstudiet. Jeg kan ikke gå mere i detaljer nu, da ministeriet ønsker at komme med en mere officiel udmelding senere på sommeren."

Mens afslutningen på det omtalte forstudie formentlig ligger nogle måneder ude i fremtiden, er der aktuelt gang i forberedelser af Naturlejrens åbning i den gamle søværnskaserne, en slags forløber for ambitionen om Sustainia World. Åbningen sker den 4. juli.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?